Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Livets oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
taler om mennesker som levende og døde, tabte
og frelste — en streng theologi, som næsten er
kommen ud af brug nuomstunder. Denne adskil- | |
lelse mellem levende og døde blandt sjælene er saa
lidet godtgjort ved tilfældig iagttagelse, er i sig
selv saa vanskelig at føle og tage paa og er saa
overraskende som doktrin, at kulturskoler har lat-
terliggjort eller fornegtet den. Ikke desto mindre
maa den barske adskillelse beholdes. Det er en
videnskabelig distinktion. «Hvo, som ikke har Søn-
nen, har ikke livet.»
Nu, det er denne store lov, som til syvende
og sidst adskiller kristendommen fra alle andre |
religioner. Den stiller Kristi religion paa en alde-
les enestaaende grund. Der er ingen analogi mel-
lem den kristne religion og f. eks. buddhismen
eller den muhamedanske religion. Der er ingen
sand betydning, i hvilken man kan sige: «Hvo,
som har Buddha, har livet» Buddha har intet at
gjøre med liv. Han kan have noget at gjøre med
moraliteten. Han kan stimulere, gjøre indtryk, lære,
lede; men der er ikke føiet nogen særlig ny ting
til deres sjæle, som bekjender buddhismen. Disse
religioner kan være udviklinger af det naturlige,
sjælelige eller moralske menneske. Men kristen-
dommen gjør fordring paa at |være noget mere.
Den er det tænkende eller moralske menneske plus
noget andet eller nogen anden. Den er indgydel-
sen i det aandelige menneske af et nyt liv, af en
kvalitet ulig enhver anden ting i naturen. Dette
konstituerer Kristi særskilte rige og giver kristen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
