Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Livets oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IN
Oo
sker, og hvad der giver deres gudstjeneste indhold,
men paa samme tid ødelægger den, er det omraade
omkring enhver stor sandhed, som virkelig er mod-
tagelig for oplysning, og ind paa hvilket enhver
alvorlig sjæl har tilladelse og befaling at gaa og
skaffe lys. Vi raaber mysterium længe, førend
mysteriets regioner kommer. Det virkelige mysterium
kaster ingen skygger rundt sig. Det er et over-
raskende og uhyre svelg, der aabner sig tvers over
det felt, som er betraadt af videnskaben; dets
form er uregelmæssig; men dets læber er regelret
skaarne og skarpe, og tanken kan gaa ligetil kan-
ten og se ud over styrtningen lige ned i den dunkle
afgrund, —.
«hvor skyer vikles sammen, snor sig løs
i forsøg paa at skabe sig i former.»
Vi har gaaet med et lys lige til kanten at
denne sandhed. Vi har seet, at aandeligt liv er en
gave fra den aandelige verden, og at Kristi levende
Aand bor i den kristne. Men nu gaber det store
svelg foran os. Hvad mere ved videnskaben om
livet? Intet. Den ved intet videre om dets oprin-
delse i detaljen. Den ved intet om! dets endelige
fatur. Den kan ikke engang definere det. Der er
paa dette punkt en hjælpeløshed i videnskabelige
bøger og en stadig bekjendelse heraf, der for tæn-
kende aander er næsten rørende. Videnskaben har
derfor ikke udelukket de sande mysterier fra vor
tro, men kun de falske. Og den har gjort mere.
Den har gjort det sande mysterium videnskabeligt.
Idet religionen har mysterier, er den i analogi med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
