Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udartning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36.
Dersom vi med denne universale lov stirrende os i
ansigtet gjør os skyldige i vanrøgt, hvorledes skal
vi da blive reddede? Dersom vi forsømmer de sed-
vanlige midler til at holde en have i orden, hvorle-
des skal vi da undgaa, at den overgroes med ukrud
og spoleres? Eller om vi ringeagter anledningerne
til at udvikle aandsevnerne, hvorledes skal vi da
undgaa wuvidenhed og svaghed? Ligesaa dersom
vi forsømmer sjælen, hvorledes skal den da undgaa
den naturlige tilbagegang, det uundgaaelige tilbage-
fald til aandelig goldhed og død?
Det er sikkerlig ikke nødvendigt at stanse for at
bevise, at der er et saadant tilbagegangsprincip i
ethvert menneskes tilværelse. Det er bevist ved
kjendsgjerninger og ved hele verdens analogi.
Tre livsmuligheder staar ifølge videnskaben
aabne for alle levende organismer — stilstand, ud-
vikling og udartning. Den første betegner faren
ved et liv, som haardnakket holder sig paa, hvad
der synes den lige vei, en karakter, som synes at
modstaa ligesaavel det ondes angreb som det godes
paavirkninger. Det indeslutter en række af omstæn-
digheder, saaledes balancerede ved valg eller til-
fælde, at de hverken øver indflydelse til det bedre
eller til det værre.
Men naar undtages i theorien, er denne lige-
vegtstilstand, der er almindelig i det uorganiske
rige, 1 virkeligheden fremmed for livets verden; og
hvad der synes som stilstand, kan være en virkelig
udvikling, ubemerket paa grund af sin langsomhed,
eller endnu sandsynligere en udartningsproces, der
under sin dalen listig tilintetgjør selve sporene af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
