Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udartning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aa
[099
det menneske undgaa den, som «ikke har skjøttet
om saa stor en frelse».
Hvorfor følger der nu saadanne skjæbnesvangre
konsekvenser paa en saa simpel proces som for-
sømmelse? Den populære forestilling er, at man
for at være, hvad man kan kalde fortabt, maa være
en aabenbar og grov synder. Man maa være en,
der har sagt farvel til alt, som er godt og rent i
livet og «saaet i kjødet» af al sin kraft og evne.
Men denne lov gaar videre. Den siger simpelthen:
«Dersom vi vanskjøtter.» Enhver kan se grunden
til, at en vitterlig slet person ikke kan undfly for-
tabelsen; men hvorfor skulde ikke resten af os blive
frelste? Hvad hindrer mennesker, som ikke er aaben-
— bart slette, fra at frelses — mennesker, som aldrig har
saaet noget i særdeleshed? Hvorfor er det saa stor
en synd overhovedet ikke at saa?
Der maa være en hemmelig og væsentlig for-
bindelse mellem de tre ord frelse, vanrøgt og und-
flyen — en logisk, væsentlig og uopløselig forbin-
delse. Hvorfor er disse ord lænkede saaledes sammen,
at det giver hin sætning vegten af en dødsdoms
autoritet og høitidelighed*
Forklaringen er tildels allerede given. Den
ligger imidlertid endvidere i. betydningen af ordet
frelse. Og dette er naturligvis ikke frelse i den
almindelige betydning af syndernes forladelse. Dette
er en hovedbetydning af ordet «frelse», den første
og største. Men dette her er talt til saadanne, som
antages at have havt denne. Det er saaledes et mere
omfattende ord og indbefatter ikke alene syndernes
forladelse, men ogsaa frelse eller befrielse fra sjæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
