Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udartning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
å
ikke undlade at lægge sterkt eftertryk paa et ora
saa vigtigt som det. Det var ikke nødvendigt for
den at sige: hvorledes skal vi «undfly», dersom vi
træder under fødder saa stor en frelse eller tviler
eller foragter eller forkaster den? En mand, som er
bleven forgivet, behøver kun at forsømme at tage
modgift, og han vil dø. Det gjør ingen forskjel,
enten han slaar flasken med modgiften i istykker
paa gulvet eller slænger den ud af vinduet eller
sætter den ved siden af sengen og stirrer paa den
hele tiden, medens han strider med døden. Han
vil dø lige godt, enten han ødelægger den i en op-
brusen eller koldblodig negter at’have noget med
den at gjøre. Og det er en kjendsgjerning, at sand-
synligvis de fleste dødsfald i aandelig henseende er
gradvise opløsninger af den sidste klasse snarere
end hurtige selvmord af den første art.
Dette er altsaa, seet fra frelsens eget stand-
punkt, følgen af at ringeagte den; og konklusionen
er, at der ifølge selve frelsens natur ikke bliver
spørgsmaal om redning. Frelsen er en bestemt
proces. Dersom man negter at underkaste sig denne
proces, er det klart, at man ikke kan faa del i
dens frugter. «Saa mange, som ham annam-
mede, dem har han givet magt til at blive
Guds børn»*). Man benytter sig ikke af denne
magt. Det kan være blot og bar ligegyldighed
eller apathi. Ikke desto mindre er forsømmelsen
skjæbnesvanger. Man kan ikke reddes, fordi man
ikke vil blive reddet.
Fe oh ir. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
