Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
træk og miner er for ham, som om de ikke var til.
De findes der, fuldt ud virkelige, men ikke for ham;
han er endnu mere «død». Lad os dernæst fore-
stille os, at en snigende hjernesygdom lægger sin
haand paa ham. Hele hans hjerne er angreben, og
følelsesnerverne, gjennem hvilke han staar i forbin-
delse med sin omgivelse, ophører aldeles med at
underrette ham om, hvad der gaar for sig i verden
omkring ham. Udenverdenen er der fremdeles, men i
ikke for ham; han er end mere «død». Og saale-
des skrider den stykkevise død frem. Han bliver
mindre og mindre levende. «Var det animalske
legeme ikke en saa sammensat mekanisme, som vi
har fundet det at være, vilde døden komme som
en simpel og gradvis opløsning, idet det «ikke at
sanse noget» vilde være det sidste skridt af det
trinvise tab af fundamentale kræfter»*) Men til-
slut falder en væsentlig del af det rent animalske
legemes rester sammen. Forbindelsen mellem me-
kanismens enkelte dele er meget inderlig, og det,
at korrespondancen paa et punkt brydes, er det
samme som, at der gribes ind i alle de andre deles
arbeide. Noget centralt er brustet, og det hele op-
hører at arbeide. Lungerne vil ikke længer staa i
rapport med luften eller hjertet med blodet. Der
er nu ikke længer nogensomhelst korrespondance
med omgivelsen — tingen, thi nu er det en ting,
er død.
Dette er altsaa døden; «noget af maskineriet
gaar istykker», «noget er brustet»; — disse udtryk,
*) Fosters «Physiology» p. 642.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
