Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SK
har overladt forkyndelsen af en stor fundamental
sandhed næsten helt og holdent til filosofien og
naturvidenskaben. Og saa særdeles moderat har
dens tone været, saa ubetydelig har den vegt været,
som den har lagt paa det naturlige menneskes af-
magt ligeoverfor det aandelige, at det kan synes
nogle, som om den har været utaalelig tolerant.
Sikkerlig kunde intet ondt komme ud deraf, ingen
fornærmelse vilde derved ramme videnskaben, om
religionen nu med større bestemthed gjorde sin ret
til den aandelige verden gjældende. Videnskaben
har banet veien for antagelsen af en af de mest
revolutionære læresætninger, ’ kristendommen eier,
og hvis kristendommen undlader at drage sig denne
anledning til nytte, vil det aabenbare en utilladelig
mangel paa selvtillid. Det har aldrig været en
tid, da dets grundlærdomme kunde forkyndes
med større dristighed, eller paa hvilken de bedre
kunde vinde videnskabens respekt og vække dens
interesse,
Mod alt dette kan det imidlertid og tilsynela-
dende med vegt indvendes, at for ethvert menne-
ske, som med troskab studerer naturen, er der en
Gud. Kald ham med, hvad navn man vil — en
skaber, et høieste væsen, en stor «første aarsag».
en magt, der bærer retfærdighed i sit skjød — vi-
denskaben har en Gud, og den, som tror paa denne,
har trods al protest en religion. «Om vi vil se
paa sagen og ikke blot paa ord, vil vi snart se, at
videnskabsmanden har en theologi og en Gud, en
saare tiltalende theologi, en saare ærefrygtindgy-
dende og herlig Gud. Jeg mener, at den tror pa:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
