Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Semi-parasitisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se
er ikke her spørgsmaalet. Det kunde lettelig efter-
vises, hvorledes, som allerede angivet, dets frihed
er bleven formindsket ved dets klumpede skal, og
hvorledes det i modsætning til andre krebse, som |
lever et frit og omstreifende liv, har faaet et meget |
begrænset livsomraade. Naar man betragter sagen
fra et fysologisk standpunkt, er der ikke noget
spørgsmaal om, at eremitslegten hverken har opfyldt
sine pligter ligeoverfor naturen eller ligeoverfor sig
selv. Hvis livets maal kun er det at undgaa døden
og sørge for sig selv, har de muligens havt held
med sig; men hvis det er at naa en altid voksende
- fuldkommenhed, da er de i sandhed i tilbagegang.
En zoolog vilde fælde den dom, at de ved
denne fremgangsmaade til en vis grad har forskjertset
sin plads i dyrerigets skala. Et dyr sættes i en
høiere eller lavere klasse, alt eftersom det er skikket
for mere eller mindre sammensatte livsbetingelser.
Dette er det rette standpunkt, fra hvilket man
skal bedømme alle levende organismer. Var fuld-
kommenhed en sag, som kunde opnaaes alene ved
stadig æden og drikken, kunde amøben — den
laveste kjendte organisme — rangere med den
høieste, mennesket; thi den ene sørger for sin næring
og sikkerhed med ligesaa stor omhu som den anden.
Men bedømt efter et høiere hensyn, nemlig efter
sammensatheden, det vil sige efter den større eller
mindre skikkethed for mere eller mindre sammen-
satte (komplekse) vilkaar, er afstanden mellem dem
umaadelig.
Vi har nu faaet en foreløbig ide — om end
ikke fra studiet af det virkelige snyltedyr — om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
