Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Semi-parasitisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det næsten haabløst at svare derpaa. Men hvis
man med frelsen mener det at tro paa Kristus for
at blive ham lig, for at faa den hellighed,
uden hvilken ingen skal se Gud, er svaret det, at
parasitens haab er aldeles forfængeligt. Saa langt
fra at hjælpe til vekst bringer snylteriet til forfald.
Saa langt fra at bidrage til hellighed, det vil sige
til fuldkommenhed, bidrager snylteriet just til
det modsatte. En for en forfalder de aandelige
organer og dør hen, en for en bliver sjælens muskler
svage og visne, en for en ophører de moralske
processer, — Saaledes fratages den, som har, det,
han har, og efter nogle faa aars snylteliv er der intet
| tilbage at frelse.
Hvis vor mening endnu staar saa uklar for
nogen, at man kan gjøre den indvending, at denne
protest imod parasitismen staar i strid med læren
om den frie naade, kan vi ikke haabe i denne
slutningsbemerkning at befri vor bevisførelse fra en
saa ufortjent mistanke. At opklare forholdet mellem.
tro og gjerninger er ikke for nærværende vor op-
gave. Frelsen er visselig Guds frie gave; men den,
som virkelig ved, hvor meget denne betyder, han
ved — og det just, fordi den har en saa stor
betydning — hvor meget dermed sammenhængende
handlen den medfører. Den hele videnskabelige
bevisførelse er i en altfor vidunderlig harmoni med
den centrale lære om mnaaden til, at den kunde
komme til kort her. Det naturlige liv, ikke mindre
end det evige, er Guds gave. Men livet er i begge
tilfælde en begyndelse til vekst og ikke enden paa
Naturens lov i aandens verden. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
