Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Indledning - 1—19. Naturlæren og dens Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6 Forste Indledning.
17. Da alle Gjenstandc og alle Virkninger have deres Form
og Stprrelse, maatte den almindelige Naturlcere nydvendigt indgaac
en inderlig Forening med Mathematiken. Dennes .Indflydclse paa
hiin har været de Fleste fortrinligt ismefaldende; ulen Naturla’rci!o
lud’flydelse ftaa Mathematikcn viser sig ikke mindre stor for den,
som alvorligt og nhildct overskuer Videnskabens Historie. Idet
de Oftdagelser, som skete ved den exverimcntale s^unst, frembode
Mathematikcn saa mangfoldige nye Gjenstande, opfordredes dens
Dyrkere til nye Nnderspgelser, hvorved Videnskabcn erholdt den ene
Udvidclse efter den anden. Paa den anden Side udvidedc atter
Mathematikcrnes Undcrspgelser Natnrlcerens Opdagclscr , saasnart
disse vare bragte saa vidt, at deres Gjenstande laae klart nok for
Dagen; men ofte maatte den exverimentale Knnst bearbeide dem
gjennem mange Menneskealdere, ja gjennem mange Aarhundrcdcr,
fprend den knnde belyse dem saaledes fra alle Sider, at Mathc
matiken med sand Nytte kunde anvendes paa dem; Elektriciteten,
Stoffernes Chemic, Legcmerncs indvortes Bygning, trcenge endnu
til en stor cxvcrimental Bearbeidelse, fprcnd de i nogen ret til
fredsstillende Maadc kuune gjores til Gjenstande for Mathemati
kcn, som hidindtil blot har kunnet bcrpre deres ydre Grcendscr.
Men under Videnskabcns Frcmskridt forberedes der en Tid, hvor
hine Gjcnstande ville aabne en uhyre Mark for Mathematikcn og
dens videre UdMling, hvorimod Natnrlccrcn atter af Vl^athcmati
kcu vil modtagc store Velgjerninger.
Man har ofte forspgt at forvandle de Afsnit af Natnrlcercn,
som frembyde Mathcmatikcn Gjenstande, til en anvendt Mathc
matik. Man har deri miskjcndt Naturlcerens Vcesen. Ligesom
Mathematikcn maa behandle Natnrgjenstandenc ftaa sin egen Viis,
saaledes og Physikcn. Idealet for hiin er at udrctte Alt ndcn at
laauo noget af Erfaringen, og naar den, ifølge Umnligheden af
ganske at naac Idealet, gjpr et Laan af Erfaringen, n:aa dette
være noget saa almindcligt, saa lidct individualiserct som muligt.
Det horer til dens Kunstfuldkommcnhed, hellere at gaae de vidt
lpftigste Omvcie, end at ofttage Erfaringens fremmede Stof i fig.
Ganske anderledes forholder det sig med Naturlcercn; Naturen er
dens videnskabeligc Eiendom; den laaner ikke deraf, men pser deraf
forn af sin egentlige Kilde. Dens Ideal er det at fremstille Gjen
standene for Anskuelsen, og med Hensyn herpaa bearbeider den
Former og Størrelser. Den vil bevirke Overbevisningen ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
