Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelige Grundsætninger af Bevægelseslæren - 31—33. Bevægelse. Hastighed. Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Neu^gelftzllrre,
almindelige Grundscetninger.
31. Legeme siges at bevcege sig, naar det forandrer sit
Sted. Vi kunne dog ikke kjende det Sted, som et Legeme indtager
med Hensyn paa det hele uendelige Nnm; men kun det Sted,
det indtager med Hensyn paa andre Legemer. Naar vi altsaa
ville handle om et Legemes Bcvccgelse, maae vi angive det Rmn,
i Henseende til hvilket det forandrer sit Sted; et Legeme kan
f. Ex. have bevcegct sig fra cen Ende til en anden ftaa et Skib,
men Skibct kan imidlertid have bevceget sig saaledcs, at Legemet
vedblev at indtage samme Sted paa Jorden, eller har faact nogct
somhclst andet. Da Jorden atter bcvccger sig om Solen, og
denne har en Bcvcegclse i en endnn hoicrc Tingenes Sammen
stilling, og saa fremdeles, kan den samme Slutningsmaadc her
anvendes. Vi kalde en Bevccgclse, som sknlde have Gyldighed for
det hele uendelige Num, selv gyldig (absolnt), men en saadan
kjende vi ikke; den’dcrimod, som knn betragtes med Hensyn paa
et vist Rum, kaldes hensynsgyldig (relativ).
Mangel paa Bcvccgelsc kaldcs Hvile.
Om Hastigheden have vi en Forestilling fra det daglige
Liv, men den trccnger her til en ncormere Bestemmelse, og vi
ville derfor bcgynde med at bctragte en Bevccgclse, som ideNnindste
en Tid lang bliver sig selv lig, ved hvilken der altsaa i lige Tider
ville gjennemlobcs ligestore Rnm. En saadan Bcvccgelse kaldes
jevn (eensformig), og den Hastighcd, hvormed den foregaacr,
besteniuico vcd as Vct qjeiiiiciiilobnc og den der
paa anvendte Tid.
Foregaae to Bevcegelser i lige. Tider, forholde Hastighederne
sig som de gjcnncmlpbne Num. ’
Brnger den ene n Gange lcengcre Tid til det samme Ruin
end den anden, vil denne anden i Gange saa lang Tid gjen
ncmlobe n Gange saa stort Rnm, eller have n Gange saa stor
Hastighed ; eller jo kortere Tid til samme Nnm, desto styrre Hastig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
