Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelige Grundsætninger af Bevægelseslæren - 37—42. Kræfternes Sammensætning og Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
almindelige Gnmdscctniiiger. 21
frembringe en Bestrebelse til Bcvccgelse, som for dem, der virke
lig tilveiebringe Bevcegelsen.
39. Hvad enten nn Krceftcrne frembringe Bevccgclse eller
blot Bestrcebclse dertil, seer man, at man altid istedetfor to Krccf
ter kan scette en trcdie, son: vilde frembringe samme Virkning som
begge de andre tilsammen. Denne Kraft kaldes Nesultan
ten af de to andre, som kaldes de sammenfattende Krefter.
Paavirkes Punktet af flere Krcefter, kan deres Resultant findes ved
at danne Resultanten af to af dem, derpaa af denne Resultant
og en tredie Kraft, o. f. v.
Man kan let beregne Størrelsen af Resultanten, naar de to
sammcnsccttende Krcefter og den af dem indeslnttcdc Vinkel ere givne;
thi man har:
Betegnes altsaa Resnltaten ved ?-, de to sammcnscettende Krcefter
ved « og b og den Vinkel, de danne, ved m, saa har man
hvoraf man let ndledcr de i 37 1) og 2) angivne Love.
40. Heraf forstaacs, at en Ting, som falder ned fra Merset
af et seilende Skib, falder ved Siden af Masten, som om Skibct
laae stille, idet nemlig Legemet allerede i Faldets Dieblik har
samme fremskridende Hastighed som Skibet, og derfor under Fal
det gaacr frem i Skibets Retnu^g og bliver svcevende over samme
Punkt. Af samme Grund kan man vaa et jevnt, fremskridende
Skib kaste med Bold og gribe den, ganske som om Skibet stod
stille. Det Samme gjceldcr om en Vogn i jevn Fart. Uden
dette vilde heller ikke et Legeme, der kastes fra Sted til andet vaa
Jorden, bevcege sig saaledes, som om denne ganske stod stille.
Formedelst den Bevcegclse, man udcu at tceuke derpaa har uuder
en Kjprscl, kommer man ogsaa let til Skade, naar man springer
ud af en Vogn, som er i meget stccrk Fart.
41. At enhver Linie, som forestiller en Bevegelse, mathema
tist kan betragtes som Diagonalen af et blandt utallige mulige
Parallclogramcr, er utivlsomt. Meu ogsaa med Heusyu ftaa Na
turen er dette tilladcligt, da en Bevcegelse ikke har n ogen Gyldig -
hed i sig selv, men knn med Hensyn paa den Forandring i Stil
ling af det ene Legeme mod det andet, som derved frembringes.
Man benytter denne Krcefternes Oplpsning til at udfinde Virk-
_^ 0/)2 t^D. cos^t?/)
-^62 .4 8. cos^^s.
2 >t>2 -i-2ttb«oBM,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
