Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Faste Legemers Ligevægt - 47—58. Vægtstangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vcegtstcmgm. 27
mathematisk Vcegtstaug, i Modscrtuiug til hvilken den i Virke
ligheden forekommende kaldes den legemlige, forhen ogsaa den
Physiske.
51. Productet af Masse og Afstand kaldcs det statiske
Moment.
52. I Anvendelsen er scedvanligt den ene Kraft, som virket
paa Vcegtstangen og andre Maskiner, at betragte som en Mod
stand, der stal overvindcs, den anden som en Kraft, ved hvilken
Overvindelsen skal skce: man kalder da hin Byrden, denne Kraf
ten. Naar man paa Maskiner anvender Krccfter, som ikke bestaae
i Vcogt, kan man dog ndfinde Stprrelsen af den Masse, mod
hvilken de knnne holde Ligevcegt paa en ligearmet Vcegtstang, og
saalcdes anstaae deres Betydning i Vcegt.
53. Den eenarmede Vcegtstang faaer ogsaa med Hensyn paa
Anvendelsen en Inddcling, idet man skjelner en Vcrgtstang, hvor
Byrden er ncermere ved Hvilepnnktet end Kraften, fra den, hvor
det Modsatte er Tilfceldet. Ved Hjcelp af den fprste bcerer man
en stprre Masse med en given Kraft, og kalder den derfor Bcere
vcegtstangen; ved Hjcelp af den sidste kan man derimod ikkun
lpfte en mindre Byrde, men den fpres gjeuneiu en lcengere Bue
end den, som gjennemlpbes af Kraften. Naar da Byrden l^ses
fra den bevcegede Vcegtstang, gaacr den bort med en stprre Hastig
hcd end den, som Kraften kunde have givet den ligefrem. Man
har derfor kaloet den Kastevcegtstangeu.
Mcunestcts Arm, hvor Byrden tages i Haanden og altsaa
er lcengere borte fra Hvilcpnnktet end Mustlerne, hvorved Armen
bevccgcs, er en Ka ste vcegtstang. Vrngcr man den hele udstraktc
Arm, er Hvilepuuktct ved Skulderen, brnges kun Forarmen, er
Hvilepunktet ved Albuen.
man sig en Vccgtstang ophcengt ved en Snor
over en Tridse, og bragt i Ligevcegt ved en Modvcegt D, og op
hcenges derpaa Vcegte l 7og
som vilde vcere i Ligevcegt, naar
<? var tilstrcekkeligt understøttet,
saa maa der til Vcegten I), som
fpr bar Vcegtstangen , fpies en
anden Vcegt -l/ 4- Da
alle de tre Pnukter, hvorpaa
Krcefterue her virke, svceve frit,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
