Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Faste Legemers Ligevægt - 47—58. Vægtstangen - 59—67. Tyngdepunktet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Fasle Legemers Ligevcrgt.
saa at de altld virke i ftarallele Retninger, og Vcegtstangen tilligc
er retliniet, vil Krccfterncs Retning imod Vcegtstangen heller ikke
her have nogen Indflydclse paa Ligcvccgtcn.
Man vil let indsee, at den samme Ligevcegtslov gjcelder, om
end Krcefterne ikke ere parallele, naar man blot holder sig til deres
Rctningsliniers Afstand fra Hvilepunktet.
Tyngdepunktet.
59. I ethvert Legeme findcs et Pnnkt as en saadan Bestaf
fenhed, at Legemets Dele holde hinanden i Ligevcegt rundt omkring
det. Er Legemet understøttet saaledcs, at det kan dreie sig om
kring dette Punkt, bliver det i Hvile, hvilken Stilling man giver
det. Dette Pnnkt kaldes Tyngdepunktet.
60. I nogle Legemer er det let uden egentlig Beregning at
indsee, hvor Tyngdepunktet maa ligge, f. Ex. i en Kugle er Mid
punktet tillige Tyngdepunktet, i en Cylindcr falder Tyngdepunktet
midt i Axcu, i et Parallelepipcdum i Diagoualerues Skjcerings
punkt, i de regelrette mangcsidede Legemer (Polyhedere) i det Punkt,
der ligger lige langt borte fra alle Hjprner. I andre legemlige
Figurer maa det udfindes enten ved Forspg, som senere (64) vil
blive viist, eller ved Beregninger, for hvilke de i 58 anstillede
Betragtninger lccgges til Grund.
61. Tyngdepunktets Bcgreb kan udtales i Love, som under
forskjellige Udtryk betegne det Samme, dog saaledes, at hvert af
disse Udtryk har sin egen stprre Anvendelighed i visse Tilfcelde.
Saadanue ere:
Naar Tyngdepunktet er nndcrstpttet, er hele Legemet
understøttet.
L. Man kan forestille sig Tingene, som om hele Legemets
Vcegt var forenet i Tyngdepuuktet, og alle de pvrige
Dele ingen Vcegt havde.
<!!. Tyngdcpnnltct strceber stedse at falde lodret mod Jorden,
v. Tyngdepunktet strceber ester at indtage det nederste Sted.
N. Et Legeme er kuu understpttet, naar Faldlinien nwder
en Modstand.
Disse Love lade sig fremstille i mangfoldige Erfaringer, som
stulle vcere Gjenstanden for det ucermest Fplgende.
62. Naar et Legeme har en Undersetning, hvorom det frit
kan dreie sig, er det i Hvile:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
