Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Faste Legemers Ligevægt - 59—67. Tyngdepunktet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyngdepunktet. 33
i Ringen ZI; men denne kan atter dreie sig om Tappene X, X’,
som ere understpttede i Ringen (?t^. Da Compasset saaledes frit
kan dreie sig om to paa hinandcn lodrctte Az.-er, og Tyngdepunktet
ligger dybere end disse, vil den pverste Flade bestandigt be
holde en ncesten vandret Stilling, om ogsaa hele Nedskabet scettes
i Svingninger. >^
66. Ved passende Bevegelser kan et Legeme, hvis Tyngde
punkt ikke er stadigt understpttet, holdes fra at falde. Exempler
ere Bsrnenes Topspil, hvori dette kegledannede Legeme hindres
fra sit Fald, naar det blot snurres tilstrekkelig hurtigt rundt.
Vesentlig bidrager hertil den midpunktflyende Kraft, som dog fyrst
i det Fplgende kan afhandlcs; her skal blot dette bemerkes. Naar
Toppen er sat i en hurtig omlpbende Bevegelse, vil ethvert Punkt
deri bevege sig i et Plan, lodrct paa Toftfteus Axe, og iftlge
Incrtiens Lov ville alle Punkter strebe ester at vedblive at bevege
sig i det Plan, hvori Bevegelsen er begyndt. Tyngden streber
nu at velte Toppen, hvilket dog ikke kan stee, uden at alle Bc
vegelsesftlauer foraudre deres Stilling, og mau vil da iudsee
Muligheden af, at den fyrste Bestrebelse overveier den sidstc.
Det Samme sinder Sted med Snurren, en Skive, gjennem
hvis Midte gaaer en Pind eller Stift, og som kan holde sig op
reist, saalenge den dreier sig hastigt ruudt. Mau har heraf ide
nyere Tider dannet et physisk Instrmnent til adskillige Forsyg.
Skiven er da af Bly, vel 3 til 4 Tommer i Tvcrmaal, Stiften
af Staal, og Fladen, hvorpaa den gaaer, af Porcellain. Man
setter den i Omdreining ved et lidet Maskineri, hvorpaa den kan
holde sig oftret ved sin Omdreining i vel endog i Time.
Snurren kaldes af Mange Spindel onen, men dette Navn tilkommer
et andet ikke herhen horende Legetsi, hvori en Pind, som gaaer gjennem en
udhnlet Nsddeskal og paa den anden Ende bcerer et Wble, ved Hjcelp af
en omvunden Traad scettes i en omdreiende Vevcegelse. Da de samme
Gjenstande, som knnne tjene til LegetiZi, mangeiigang ogsaa kunne brnges til
Underssgelser, bpr man vcrlge de rimeligste blandt disse Gjenstandes paa
forskjellige Steder brngte Navne.
En Tintallerken, som settes med Bunden nedadvendt paa en
Kaardcspids, holdes ogsaa ved Omdreiningen fra at falde.
Herpaa beroe ogsaa mange andre Balancccrkunster. Ikke ved
Nrsteds Phvsik. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
