Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Faste Legemers Ligevægt - 68—79. Vægtstangens Anvendelse. Veiningsredskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Fasie Legemers Ligevcrgt.
vcegt, med hvilken den danske er eet, har ogsaa hidtil ofte vcerct
anvendt i videnskabclige Underspgelser. Det deles i 12 Untser-
-96 Drachmer (Qventin) 96 . 60 – 5760 Gran. , Det er iscer
denne Granvcegt (Vcegt af et Hvedekorn), hvoraf man har gjort
hypftig Anvendelse ; 1 Gram er – 16,09 Gran Apothckcrvccgt. Man
har nn indfstrt den almindelige danske Vcegt i Medicinalvcesenct.
Deles da Drachmen i 60 Gran, vil Grammet blive –- 15,36 Gran.
. 76. Til at veie store Gjenstande benytter man med Fordeel
en Vcegt, hvis ene Arm er flere Gange saa lang som den anden.
Man vinder derved, at man, ved at anbringe Gjenstanden daa den
korte Arm, kan hjcelfte sig med et mindre Antal Vcegtlodder, saa
at Veiningen udfprcs paa en beqvemmcre Maade. En saadan
Indretning, men meget sammensat, er Decimalvcegten, hvor
den ene Arm er ti Gange saa lang som den anden.
77. Bismeren er en uligearmet Vcegtstaug, paa hvis kor
tere Arm Vciningsgjcnstanden hcenges; hvorimod der paa den lange
Arm er anbragt et bevcegeligt Vcegtlod, som maa flyttes desto
lcengere fra Hvilepunktct, jo stprrc Veiningsgjcnstandens Vcegt er.
Med dette Redskab kan man veie meget hnrtigt, men Npiagtighcdcn
er ikke stor, og en mulig Forbytning af Vcegtstangen frembringer
en betydelig Usikkerhed.
78. For hurtigt at kunne veie mange Gjenstande ester hin
anden, kan man med Fordeel benytte Vinkelbismeren, der bestaacr
af en boiet Vcegtstang, hvis ene Arm bcerer en Vccgt, den anden
en Skaal eller Krog til at ophcenge Veiningsgjcnstanden paa. Jo
styrre Vcegt man lcegger paa Skaalcn, desto stprre bliver Ndslaget,
og en Viser angiver Vcegtcns Stprrelse paa en inddeclt Bue.
Inddclingcn er som oftest udfprt ved Forssg.
79. Det viser sig allerede her som en Erfaringsscctning, at
Legcmernes Masse er eet med deres Vcegt. Bcgrebet af Masse
gaacr ud fra, at den er Antallet af de bevcegede Dele. Ved Sam
menligningen af fuldkommcut ecnsartcde Masser er det da tlart,
at deres Stprrelse maa forholde sig som deres Numfang. Dette
bekrceftcs paa det fuldkomueste i alle Vcegtftangens Anvendelser og
navnligt ved Vcegtskaalcn , og ved alle i det Fplgende afhandlede
Maskiner faaer dette en ny Bekrceftclsc. Men nu viser det sig
ogsaa i alle disse Forhold, at man crholder de samme Ligcvcegts
virkninger, naar man scettcr ligestore Vccgte af de forskjellige Stof
fer i hverandres Sted. Den indre Sammcnhceng heri vil blive
viist i det Fplgcnde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
