Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Faste Legemers Ligevægt - 80—83. Tridsen. Tridseforbindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Legemers Ligevcrgt.
42
cnduu ikke frembringer Bevcegclsc; men dette berocr paa den Mod
stand, saavel Gnidningen ved Tappen som Botningen af Snoren
foraarsagcr. Man kan indtil en betydelig Grad formindskc disse
Hindringer og sinder da ogsaa, at et mindre Overstnd til een af
Sidcrne ophcevcr Hvilen.
Ved den faste Tridse spares Intet i Kraft; men man kan ved
den give Kraften en anden Retning, end den ellers vilde have;
den kaldes derfor ogsaa Ledctridsen.
Man kan ogsaa tilbageftre Tridsens Theorie til Vcrgtstangens og belragte
Tverlinien i den faste Tridse som en ligearmet Vccgtstang, hvis Hvile
pnnkt er i c; hvorimod den lose Tridses Tverlinie kan betragtes som en
eenarmet Vcrgtstang, hvis Hvilepnnkt er i Byrden bcrres af e, og Kraf
ten virker ved D; men dette vilde her verre en Omvei, hvorved Opmcrrk
somheden lededes bort fra den egentlige Grnnd til Virksomheden. Man kan
ogsaa henvise til den Omstcendighed, at Ofthcrngningspnnktet ba’rer det Halve
af Tridsens og Byrdens forenede Vcrgt; men fornden at delte ferer bort fra
Overblikket over samtlige Maskiners Forhold, lader sig heraf ikte gjore nogen
-beavem almindelig Anvendelse.
Ved den faste Tridse gjpr det ingen Forsijel i Krcefternes
Foryold, enten Snoren omfatter den halve Omkreds, og Krcefterne
virke parallele, eller ei, derimod er dette ikke ligegyldigt ved den
lpse Tridse.
s Paa den faste Tridse ville to Krcefter, som virke i Nctnin
gcrne og L^, virke under fnldkommcn lige Omstcendighcder;
om de ogsaa virke i ulige Afstande fra Gaffelen, gjpr Intet til
Sagen, da Tridsen ikke staaer i nogen anden Forbindelse med
denne end derved, at den bcerer Axen. Ved den lpse Tridse, som
her blot er betegnet med en Cirkel, virker deir af Krcefterne, der
betegnes som Byrden, i Retningen t7K, og Tridsen scetter sig selv
i den Stilling paa den bcerende Snor, at Buerne og D^
blive lige. Kraften, som virker paa Snoren og frembringer lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
