Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Draabeflydende Legemers Ligevægt - 103—105. Vædskernes Tryk - 106. Vædsker i forbundne Rør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Draabeflydene Legemers Ligeva’gt.
imod Ringen af den ene Arm af en Vcegtstang, hvis anden Arm
paa en Skaal bcerer den fornpdne Vcegt. Skrner man nu efter
haanden paa Ringen flere Kar, der foroven have meget forskjellig
Vide, og man langsomt fylder dem med Vand, vil man scc^
at Våndet, naar det stiger over en vis Hpide i Karrene, trykker
Pladen ned og lpber ud; at denne Hpide er den samme, hvad Fi
gur Karret saa har, men naturligviis forskjellig ester den ftaa
Skaalen lagte Vcegt; og endelig, at Trykket paa Bnnden ved
samme Vandhpide vil blive det samme, hvorledes endog Formen
af Karret er foroven. Den hele Indretning forer Navn af
Pascals Vaser.
106. Befinder en Vcedske sig i to eller flere samqvcmhavende
Kar eller Npr, vil den staae lige hpit i dem alle. Dette folger
deraf, atWcedskens Overstade urna vcere et vandret Plan.
Lad og Ov vccre to samqvemhavende
Rpr , saa kan man ien udstratt Vcedskc
masse, hvis Overstade var LI, tcenke sig
den i Fignren antydede Vcedskemasse afgrcend
set ved bpielige Skillefladcr, nden at Lige
vcegten derved vilde forstyrres, og dette
vilde heller ikke skee, naar disse Skillcflader
tabte deres Bpielighed, og Vcedsten udenom
blev borttagcn.
Man seer ogsaa, at^en Vanddeel i Forbindclsesrpret LO
ifplge (103) vil modtage ligestore Tryk fra begge Sider, naar
begge Overfladerne ved og ligge i samme vandrcttc Plan,
og at der da ingen Strpmning kan finde Sted fra det ene Npr
over i det andet. /’Endelig kan man bemcerkc, at Bevcegelscs
mcengderne i begge Rpr ere lige; thi Masserne forholde sig,
naar Vcedstehpiderne ere lige, som Rprencs Gjennemsnitsflader,
medens Hastighederne , naar en Bevcegclse blev tilveiebragt, vilde
staae i omvendt Forhold dertil. Den her beviste Lov bekrceftcs
ved mangfoldige almindelig bekjendte Erfaringer.)
Naar to Vcedster, af hvilke lige Maal ilke veie ligemeget,
komme i Ligevcegt i to samqvemhavende Npr, vil den Vcedstc,
hvoraf et Maal veier meest, staae lavere i samme Forhold, som
det veier mere; f. Ex. et Maal Qvcegsplv veier 13,6 Gange saa
meget som det samme Maal Vand, folgeligen vil, naar Vand og
n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
