Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Draabeflydende Legemers Ligevægt - 123. Anvendelser af Vægtfyldebestemmelser - 124. Ligevægt af Legemer, som flyde paa en Vædske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vcegtfylden. 73
vccgte, som ere bestemte til en eller anden scerskilt Vcedske, inddeler
man ester Prpver med Blandinger i forskjellige Forhold, hvorved
da tillige Tabeller ofte dannes.
Ved Veining i Vand kan man ogsaa bestemme et Legemes
Rnmfang; da nemlig Vcegttabet i Våndet er lig Vcegten as det
Vand, som kunde udfylde Legemets Nnm, og man kjender Vcegten
as en Kubikfod Vand, er Regningen let. Veed’ man Legemets
Numfang og dets Vcegtfylde, kan man atter ligesaa let as
Rnmfangets Stprrelse ndfinde Vcegten. Indtager f. E^. et Le
geme Knbikfod og har 7,2 Gange Bandets Vcegtfylde (Stybe
jernets Vcegtfylde), saa er dets Vcegt – x Vcegten af en Kubik
fod Vand x 7,2 z x 61,83 x 7,2 – 296 Pund.
124. Naar et fast Legeme flyder paa en Vcedske og er kom
met i Ligevcegt, kan denne vcere af forskjellig Art; den er nem
lig stadig, naar Legemet ester at vcere bragt lidt ud af sin
Stilling strceber at vende tilbage til samme igjen; den er ustadig,
naar det da hellere antager en ny Stilling, end vender tilbage til
sin forrige, og den er lige gyldig, naar det lige let vedligeholder
sig i enhver fra den fprste afvigende Stilling.
For at kunne indsee, hvilken Art af Ligevcegt der vil finde
Sted, maa man lcegge Mccrke til de Krcefter, som herved virke;
det faste Legemes Vcegt kan tcenkes forenet i dets -Tyngdepnnkt
og virker altsaa i Retningen af dets Faldlinie; Vcedskens Mod
virkniug skecr ved samtlige nuderliggende Deles oftadgaaende Tryk,
som kaldes Op driv ten; den virker i en Retning, der er modsat
Fald limen af Vcedskens Tyngdepunkt, og med en Kraft lig Vceg
ten af den Vcedskemcengde, som det faste Legeme fortrcenger. Ret
ningen, i hvilken Opdrivten virker, kaldes Opdrivtslinien.
Det vil nu altsaa vcere indlysende:
et paa en Vcedske flydende Legeme er i Lige
vcegt, naar Opdrivtslinien gaacr igjennem dets Tyng
depunkt, og at denne Ligevcegt er stadig, naar Lege
mets Tyngdepunkt ligger lodret under Tyngdepunktet
af den Bcedskemasse, den fortrcenger, og desto stadi
gere, jo dybere det ligger derunder.
Naar derimod Tyngdepunktet af Legemet ligger over Tyng
depunktet af den uddrevne Masse, vil der vel vcere Ligevcegt, naar de
befinde sig i samme lodrette Linie, men det maa da underspges,
af hvad Art denne Ligevcegt er, idet man betragter, hvad der vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
