Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luftformige Legemers Ligevægt - 194—197. Vandpompen. Brandsprøiten - 198—202. Hæverten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Hceverteu.
som ved et Ryr, Sngeslangen, staaer i Forbindelse med en Vand
bcholdning, forsynes Sprpiten med Vand. Ethvert af Pomperprene
er forsynet med to Sfterklapper, af hvilke den ene dcekker Aabningen
paa Bnnden og aabner sig opad, den anden gaacr ind til Viud
tailuncret og aabner sig indad tnod dette. Vindkammerct er et med
Luft fyldt Num, hvori Våndet presses ind; det har ved L en
Aabning, hvori Slangen er indsat som Fortsettelse af et 3tpr, der
nesten naaer til Bnnden af Vindkammeret. Denne Slanges Aab
ning er forsynet med et Mnndstykke, hvorigjennem Straalen stal
komme; dette holder man saalengc tilmed Fingeren, indtil Luf
ten i Vindkjedelcn er sammentrykket nok til at drive Våndet ud
med stor Kraft. Da den i Vindkjcdlen sammentrykkede Luft for
medelst sin Udvidekraft vcdbliver at virke, medens Stemplerne
trcekkes op og ned, vedligcholdes Straalens Stadighcd.
198. Paa Lnftens Tryk grnnder sig ogsaa Heverten; man
har dcraf to Arter, den enkelte og den sammensatte. Den
ftrste, som ogsaa kaldcs S t i k h e v e r t e n , bestaaer blot
i et Rpr, som i Midten er udvidet og ved Endcrue
snevert; dette scettcs med den spidse Ende ned i
en Vcedste, og man suger en Deel af Lnften ud igjen
ncm den anden Munding F; Atmosphcercns Tryk vil
da trykke Vcedsken op igjcnnem og fylde Nnmmet
0. Naar nian nu lukker den pverste Munding med
Tungen eller med en Finger, kan man lpfte Hceverten
nd af Vedsten, uden at Lufttrykket ophprer at bere.
den deri indeholdtc Vcedste. Paa denne Maade kan
man udtage en Deel af en Vcedste, som er indeslnttet
i Kar, der have en snever Aabning, og hvoraf man
af andre Grnndc ikke kan helde Vedsten ud, f. Er.
store Viiufade. Aabniugen ved maa blot’vere saa
snever, at Luften ikke kan trenge ind, medens Ved
sten lpbcr ud. Ved Physiste og chemiske Forspg, hvor
mau ofte pnskcr eutcu at borttage eller tilgyde en
ganske ringe Vedstcmengde, anvender man en Hevert
af fplgendc Indretniug. er et Glasrpr, som paa
Midteu er udblest til en Kugle og ender sig ved L
ien Spids; ved den anden Ende er der lnfttet
ombundeu eu Caoutschukftastc 0. Naar nu denne
Hevert med den spidse Ende settes i en Vedske, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
