Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luftformige Legemers Ligevægt - 205. Legemernes Vægttab i Luften - 206. Høidemaaling med Barometret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veinmg i Luften. 133
Endelig maa det bemcerkes, at Vcegtlodderne ogsaa ocercs af den
omgivende Luft; var deres sande Vcrgt Udvidelsen for hver
Grad og Vcegtfylden «?’, saa vil det Tryk, de udpve paa Vcegt
skaalcn, vcere
og man vilde altsaa have som den npiagtigste Formel
3^(l -i- «i) / 6w(l^«i) /
hvoraf man feer, at den hele Rettelse falder bort, naar det, som
skal veies, og Vcrgtloddcrne ere af det samme Stof; men ogsaa
knn i dette Tilfccldc. I scerligt forekommende Tilfcelde maa man
naturligviis anvende saa meget af Formlen, som den tilsigtede
Npiagtighcd ndkrccvcr. )
Til lagttagclser over Luftens Tcethed foreslog Otto v. Gue
rike Manometret (efter Ordet et Maal for Svampagtighed,
d. e. Tyndhed)/ ogsaa kaldet Dasymctcr (Tcethcdsmaaler). Man
kunde kalde det Lnftvccgten. Det bestod af en let bevcegelig Vccgt
stang, paa hvilken en stor hnnl Kugle var bragt i Ligevcegt med
en liden massiv, som kunde skydes frem og tilbage paa Vcegt
stangcn.- Bliver Lnften tcettere, vil den store Kugle tabe mere i
Vcrgt end den lille, som da vil faae Overvcegt og, for at skaffe
Ligcvccgt tilveie igjen, maa ncermes til Hvilepunktet. Det Mod
satte vil indtrceffe ved en Fortynding af. Luften. Af den lille
Kugles Sted kan man da regne sig til Lnftens Tcethed. Dette
Nedskab har dog aldrig opnaaet almindclig Brug og vil neppe
knnnc give ilpiagtige Angivelser; thi Kuglcrnes Vccgt vilde i fri
Luft idcligt forandres ved Stov og Fugtighed, og i indelukkct Ruin
vilde Lufteu ikke tilstrcrkkelig hurtigt antage den omgivende Lufts
Tryk og Varmegrad.
206. sDct er allerede tidligere (158) omtalt, at Qvcegsplvet
maa synke i Lufttrykmaalcreu, naar man bringer denne hpiere op
i Lnften, fordi den Deel af Luften, som kommer til at ligge under
den, ikke mere udpver uogct Tryk paa Qvcegsplvct deri. Hcrpaa
beroer det, at man ved Hjcelp af Lufttrykmaaleren kan bestemme
et Steds Hpide over et andet.
Da Qvcegsplvets Vcegtfylde er 10517,7 Gange Luftens, uaar
Lufttrykket er 0,76 Meter og Varmegraden 0, maatte man under
i?A?’ (1 -i" «i) )’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
