Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luftformige Legemers Ligevægt - 206. Høidemaaling med Barometret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luftformige Legemers Ligevccgt.
136
forskjellige Hpider, men man hidindtil ikke har sundet det beleiligt
at maale disse Grader, og da man veed, at Vanddamvene, hvis
Vcegtfylde er ringere end Luftens, formeres ved stigende Varme,
har man efter et Overslag givet Rettelsen for Varmen et lille Til
lceg. Naar man istedctfor 0,00367 scetter 0,004, vil man faae Re
sultater, son: passe ret godt til Erfaringerne. Ved Rettelsen for
Varmen er endnu at bemcerke, at Varmen meget sjeldent er lige i
alle Hpider; man tåger derfor Middelvarmen mcllem pverste og
nederste Varmegrad. Kalder man den ene i, den anden l^, saa
giver dette —^— , hvilket mnltipliceret med 0,004 giver 0,N02 (l -l-t’).
Man faaer da m 18336 -^- 0,002 (l -,- i’)^ (105 — 103 b).
Vil man have Hpiderne udtrykte i danske Fod, scettes istedetfor
18336 Stprrelscn 58422.
I det Fplgende vil det vise sig, at Qvcegsylvspilens Vcegt ikke
paa hele Jordkloden staacr i samme Forhold til Lcengden, men at
den samme Masses Tyngde vorer fra ZEqvator til Pol, men af
tager med Hpiden. Midlet til at beregne disse meget smaa Ret
telser vil man finde i Lceren oin Tyngden.
Ogsaa paa anden Maade kan man komme til den samme Formel. Lad
F betegne Lufttrykket ved det nederste Sted, F
, Lufttrykket i 1 Meters
Heide derover, Lufttrykket i 2 Metres Heide 0. s. v. og endelig b Luft
trykket i «l, Metres Heide, og antages Luftvarmen at vcere o°, faa maa,
idet man stiger det fsrste Meter, Qvcrgselvets Synkning i Lufttrykmaaleren
forholde sig til den gjennemlebne LuWiles Heide, som Luftens Vcegtfyldc
forholder sig til Qvcegselvets, eller man har (204)
F — F’ 0,001292673^ F
Paa samme Maade findes: (1 3), (I^3) 0. s. v.,
eller, naar ethvert af de foregaaende Udtryk indsoettes i det selgende: F>— Z
1 0,76.13,596 0,76.10517,7
Heraf findes
)
eller, naar 195177 betegnes med
(1-3), F2–H(1-3)’.^-F(1-3)’, ...b^H(l -3)>°.
Tages Logarilhmen paa begge Sider, fmdes
log b –– log F -l- ?>! loF (1 — 3)
hvoraf
Ic»8 b — Io2! F loz — 103 i>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
