Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 234. Udstrækning af Loven for den levende Kraft - 235. Tyngden - 236. Alle Legemer have lige Tyngde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Almmdelig Beocegelscslcere.
Adderer man alle disse Ligninger, faaer man
Forandringen i levende Kraft er altsaa lig med det Dobbelte
af hele det udftrte Arbeide, hvorledes Kraften saa i Mellemtiden
har forandret sig. Har man altsaa Midler til at bestemme det
ndfprte Arbeide, kan man umiddelbart bestemme Forandringen i
Hastighed. Exempler paa denne Scetnings Anvendelse ville fore
komme i det Fplgende.^
Tyngden.
235. Ethvert Legeme, som er undcrstottct af et andet, ud
pver et Tryk paa samme, men naar det ikke er nnderstpttet, falder
det lodret ned mod Jordens Overstade. Denne Legemernes Egen
stab kaldes Tyngde.
Alle Linier, som staae lodrctte paa Overfladen af en
Kngle, maae stode sammen i dennes Midpunkt, og da Faldet er
lodrct, maatte alle faldende Legemers Retningslinier stpde
sanuncn i Jordens Midpnnkt, dersom Jorden var en fnldkommcn
Kngle; men ucrgtet den afviger noget derfra, kan man dog, da Af
vigelsen er meget liden, bctragte Tyngden som en Bestre
belse, alle Legemer have til at falde mod Jordens
Midpnnkt. Ligeledes kan man, naar der handles om Legemer,
hvis Fald skee nogenlunde ncer hinandcn, ansee deres Retninger for
parallele, da den Vinkel, hvornnder de stpde sammen ved Jor
dens Midftnnkt, er saa liden, at man ikke behpver at tåge Hen
syn til den.
236. Man seer let, at et Lcgcmes Masse ikke kan forpge
Hastighcden af dets Fald; thi det er indlysende, at to Legemer,
som falde ved Siden af hinanden, ikke ville falde hastigcre, end
om hver faldt for sig, ligesaalidt som deres Hastighed vilde for
meres, om de sammenknyttedcs , hvoraf man altsaa seer, at der
ikke vil vcere nogen Grund til en stprre Hastighcd, selv om de
forenedes til eet Legeme. Ved enhver fradraget eller tilfpiet
Masse forandres den bevegende Kraft og den Masse, hvorpaa den
stal fordeles, i samme Forhold, og Hastigheden bliver fplgeligcn
uforandret. Dette bekrceftes fuldkoinmcnt ved Erfaringen, saavel
som at Legemernes eiendommelige Natnr ingen Indflydclse har
paa Faldets Hastighed. For at overbevise sig herom, maa man
2(^l^l>^2^2^ /^^)^M(O’— /i^).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
