Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 262. Ebbe og Flod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Almindelig Bevcrgelsetzlwle.
Bcvcrgelse, saa at de pstlige Bredder have Flod, naar de vestlige
have Ebbe og omvendt, mcdcns man midt ude i Havet eller paa
smaa kun har ganske smaa Forandringer i Vandstanden.
Imidlertid indtrcedcr dette Forhold ikke aldeles reent,, uden hvor
Havets Dybde er betydelig; thi paa det fladcre Vand forplante
Bevcegelserne sig langsommere; og Fplgcn dcraf bliver, at saavcl
Hpivandetfom Lavvandct bruger nogen Tid til at komme fra det dybe
Hav ind til Strandbredden og vil derfor indtrceffe tidligere paa
de fremspringende Landtunger end i det Indre af stprre Havbng
tcr, og ligeledcs senere ved en V end i nogen Afstand derfra, iscer
naar Ven er omgiven af lave Grunde. Lignende Virkninger maa
Solen have; men formedelst dens store Afstand ere samme meget
svagcre end Maancns. Ved Nymaane og Fnldmaane forbinde
Solens og Maanens Virkninger sig med hinanden og frembringe
en stcerkere Flod, Springflod; ved Halvskinstidernc dcrimod
formindskcr den ene den andens Virkning, og de frembringe da en
svagcre Virkning, Nipflod. Jo nccrmere Sol og Maane staac
Jorden, desto stcerkcre er deres Virkning. Den Afstand, Solens
eller Maancns Dagcirkel har fra Mqvator, bidrager ogsaa til Af
vc^lingcr i Ebbe og Flod. Det er nemlig klart, at dersom cen
af disse Kloder stod lige for cen af Jordens Poler, vilde Havet
omkring denne bestandigt staae hpiere, men ingen Forandring
derved frembringes; stod den derimod i Mqvator, vilde den
frembringe den stprste Afvexling. Heraf er det let at forklare,
hvorfor Tidevandcne ere styrre ved Jevndøgn end ved Solhvcrvs
tidcrnc. Da alle Solens og Maancns Stillinger imod Jorden
omtrent gjentages i en Periode af henved 223 Maancder, vil
der ogsaa i denne Periode forefalde enkelte store Tidevande, som
ved Sammcnstpd med andre Virkninger paa visse Steder frem
bringe Ovcrsvommclser.
Ganske bestemt indtrcrffe ikke Havets Forandringer i de Me
blik, hvor Maanens og Solens Stillinger ved forste Mekast
knnnc synes at fordre det, men sildigcre, deels formedelst den Be
vcegelsc, som Havet ifplge Jordens Omdreining har, deels forme
delst den Modstand, Bandets Vcvcegclse, som enhver anden, lider
af udvortcs Aarsagcr.
De stprste Foraudringer i Vandstanden findes dog ikke, som
man skulde vcute, ude i det dybe Hav, men fortrinsviis i Bugter,
der ved Havet have betydelig Vide og derfra lybe suevre iudad;
thi Flodbølgen, der afskjceres i Muudiugen, bliver, alt som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
