Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 296. Foucaults Pendulforsøg - 297. Menneskets Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Almindelig Bevcegelseslcvre.
208
Pcndulcts Svingningsplan og viser tydcligt dets Dreining. Man
kunde maaskee synes, at Ophcengningspunktets Dreining maatte faae
ludflydelse daa Bevcegelsen, men man overbeviser sig let om, at
et saadant Pendnl, som er sat i plane Svingninger, fortscettcr disse
uforstyrret, om end Ophcengningspunktet og med det Traad og
Kngle dreies hurtigt rundt. En Hovedbetingelse for at Forspgene
stulle lykkes er, at Pendulets Ophcenguiugspunkt er fuldtomment
fast, da det ellers kommer til at bevcege sig i elliptiske Vaner, som
dreie sig uafhccugigt af Jorden)
297. Lcereu om Pendulet sinder megen Anvendelse paa Men
neskets Gang. Naar et Bceu ikke hviler, svinger det ganske ester
Pendulets Love. Staaer man med eet Been paa en Forhpining
og lader det andet svinge frem og tilbage ved. dets egen Tyngde,
og ved smaa Hjcelpevirkninger hindrer Svingningerne fra at op
hpre, sinder man et Tidsmaal, som bestemmer Hastighedcu af vor
Gang. Ved den hastige Gang, om Lpb handles her ikke, sccttes
den oplpftede Fod til Jorden, efter at den har gjort en Sving
ning, og den forhen hvilende gM stra^ derpaa en ligesaaoan
Svingning. Man gjpr da et Skridt, medens Benet ved at svinge
som Pendul gjpr et Sving. Ved en langsommere Gang lader
man den unoerstpttende Fod hvile lcengere, og den svingende gjore
mere end ect Sving, bruger altsaa mere end Svingningstiden,
men ved den stprste Laugsomhed. kan den dog kun fnldende halv
andet Sving. Jo hurtigere Skridtene ere, desto stprre blive de
tillige; thi ved det langsommere Skridt, hvor Benene gjpre mere
end een Sviuguing, forblive begge Benene i Berøring med Jor
den, indtil det fremrykkede Veen har autaget den lodrette Stil
ling. Man vinder altsaa i dobbelt Henseende ved de hastigcre
Stridt.
Middeltallet for Bcnets Svingningstid er omtrent 0,7 Secund,
ncesten 86 Sving i Minntet.
Brpdrene W. og E. Web er have bekjendtgjort fortrceffelige
Underspgelser over Meuueskets Gang, men som ere saa omfattende
og staae i saamegcn Sammcuhceug med den anatomiske Kuudskab
om Legemet, at vi her maae npies med Antydninger, som aldeles
ikke kuune udtpmme Indholdet af deres Vcerk. Her skal endnu
kun anfpres Noget, som tildeels kan beriglige, tildeels ncermcre
bestenune den celdre Lcere om Gangen (66). Man har nemlig
forhen alt for meget fremhccvet Tyngdepunktets Fald og Stands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
