Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 351—359. Faste Legemers Spændighed og Styrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Legemernes Spmidighcd.
353. Befcestes en Stang ved den ene Ende i en vandret
Stilling, og man ved den anden Ende ofthcenger Vccgte, vil Stan
gen bpics. Under Bpiningen vil den sverste Deel af Stangen
blive forlcenget, den nederste forkortet, og der maa altsaa findes
et Lag i Stangen, som i saa Henseende ikke forandres. Saa
lcenge Grccndserne for den fuldkomne Sftcendighed ei overskrides,
vil Bpiningen forholde sig som den virkende Kraft.
For fiirkantede Stcenger finder man, at Modstanden mod
Bpiningen forholder sig som Stangens Brede, som tredie Potens
af dens Tykkelse og omvendt som trcdie Potens af Lcengden. Heraf
forstaaes, at man maa give Legemer, som med ringe Vcegt skulle
forene megen Stivhed, en forholdsviis stprre Tykkelse end Brede.
Ved Stcenger af forskjellig Beskaffenhed, men samme Udstrceknin
ger, forholder Modstanden mod Bpining sig ligesom Elasticitcts
cocffieieuten.
Er Stangen understøttet ved begge Ender, og Vcegten op
hcengt ved Midten, vil Bpiningen vcere fire Gange mindre end
ved d°en foregaacnde Befcestelsesmaade.
Det er ret mccrkcligt, men let at forklare, at en Bjcelke,
nnderstpttet ved begge Ender, bpier sig stccrkere under en Vcegt,
som bcvceges hen ad den, end ved samme Vcegl ophcengt paa Bjcel
kens Midte, og at Bpiuingcn vo^er med Bevcegelsens Hastighed.
Dette Forhold, som man natnrligviis maa tåge Hensyn til ved
Bygning af Broer, forklares derved, at den Bpining, Vcegten be
virker, bringer denne til at bevccge sig i en oftadtil hnul Bue,
hvorved der fremkommer en midpunktflyende Kraft, som foruden
Vcegteu vil bidrage sit til at byie Bjcelken.
357. Befcestes en cylindrisk Stang ved den ene Ende, og
man ftaa den anden anbringer en Tvcrstang, paa hvis Ender man
lader ligestore og modsatte Krcefter virke, vil Stangen blive snoct.
Ved Forspg herover har det viist sig, at Snoeningsvinklen, den
Vinkel, Tverstangen har gjennemlpbct, forholder sig som den an
vendte Kraft. Ved Stccnger af forskjellige Udstrcekninger forholder
Modstanden mod Snoeningcn sig omvendt som Lcengden, men
ligefrem som fjerde Potens af Tvermaalet.
358. Overskrides Grcendserne for den fuldkomne Sftcendighed,
ville Legemerne ved alle disse Indvirkninger lide en vedvarende
Forandring, der altsaa ikke hceves, naar Kraften ofthprcr at virke ;
men i den nye Ligevcegtsstilling, Legemets Dele have opuaaet, viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
