Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i Vædsker - 382—387. Fremskridende Bølger i Canaler. Vanddelenes Baner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Volgebevc-cgelse
der paa denne danne sig en Rcckke Ophoininger og Fordybuinger,
Bplger, der skride frem, snart med en stprre, snart med en min
dre Hastighcd. At det imidlertid ikke er Vandmassen selv, som
her er i en fremstridende Bevcegelse, kan man overbevise sig om,
ved paa den bplgende Overstade at kaste et let Legeme, f. Ex. en
Korkeprop; man vil da see denne hceve sig, gaae lidt frem, synke
og atter gaae tilbage, saa at den, uden at deeltage i Bplgcrnes
fremstridende Bevcegelse, udfprer en Rcekke as Svingninger om
kring den samme Hvilestilling.
383. Uagtet Lceren om Bplgerne knn ved Hjcelp as den
hpiere Mathematik lader sig behandle nogenlunde udtpmmeude,
kan man dog i enkelte simple Tilfcelde danne sig en Oversigt over
hvad der skeer, og denne kan med de fornpdne ZEndringer anven
des paa de mere indviklede Forhold. Vi kunne saaledes komme
til Knndstab om Maaden, hvorpaa Bplgerne forplante sig, men
de bestemte Størrelsesforhold maae vi overlade til den mere
mathematiste Undersogelse at udsinde.
Befinder Våndet sig i en meget lang Canal med vandret
Bund og lodrette parallcle Sidevcegge, kan man frembringe Bpl
ger deri, naar man ved dens ene Ende scenker et Legeme, som ud
fylder hele Canalens Brede ned til Vunden. Vanddelene ville
undvige til Siden og spge en ny Hvilestilling, om hvilken de ville
komme til at svinge frem og tilbage. Det fplger da ganske sim
pelt as Sagen, at de Vanddele, som ligge ncermest Ligevcegtsfor
styrrelsen, ville begynde deres Svingninger tidligere end de, som
liggje i stprre Afstand derfra, og at Svingnmgerne, da Ligevcegts
forstyrrelsen er eens over hele Canalens Brede, maae udfpres
parallelt med de lodrette Sidevceggc. Man vil fremdeles indsee,
at Vanddclene ved Canalcns Bund kun kuune svinge langs med
denne og altsaa maae udfore retliniede frem- og tilbagegaaende
Svingninger. For at kunne oversee Forholdene maae vi imidlertid
cndnu gjpre en Antagelse, hvorved Svingnmgerne as de hpiere
liggende Vanddele scettes i Forbindelse med dem ved Vunden,
og for Simpelheds Skyld kunne vi antage, at de Vanddele,
hvis Hvilestillinger ligge i en lodret Linie, ogsaa nnder deres
Svingninger ville vedblive at ligge i en lodrct Linie, der
da naturligviis kommer til at svinge frem og tilbage med
Vanddelene ved Bunden. Gaaer man ud fra denne Anta
gelse, som i nogle Tilfcelde indtrceffer i Virkeligheden, indseer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
