Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i Vædsker - 389. Staaende Bølger - 390. Bølgernes Tilbagekastning - 391—392. Bølger vaa en udstrakt Overflade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Vcedsker. 269
i lodrette Limer, hvis Lcengde er to Gange Kredsbanens Tver
maal. For Delene 1, 5 og 9 er det de lodrette Bevcegelser som
ophceve, de vandrette som understøtte hinanden, og de ville altsaa
komme til at bevcege sig i vandrette Linier, medens paa lignende
Maadc Delene 2, 4, 6, 8 ville bevcege sig i Limer, der danne
Vinkler paa 45" med Vcmdspeilet. Ved 1, 5 og 9 stiger Våndet
aldrig over sin oprindelige Hpide, og disse Steder blive da en
Art as Svingningsknnder.
Havde man ved Trngets Ender frembragt ulige Belger, vilde
der vcere fremkommet et System as staaende Vplger, over hvilket
en Bylge, hvis Hsiide var Forskjellen imellem de oprindelige Bpl
gers Hside, havde bevceget sig frem og tilbagc.
390. Naar Bplgerne i en Canal mpde en fast Modstand,
kastes de tilbage, idet Våndet af Bplgebevcegelsen bliver bragt i
en stigende og faldende»Bevcegelse, som vexler i, samme Takt som
Bølgeslaget; men det er indlysende, at en saadan sqvulftcude Be
vcegelse maa frembringe en Bplge med netop samme Brede og
Hyidc som den oprindelige, men gaaende i den modsatte Retning.
Da Canalcn saaledes bliver gjcnnemlpben af ligestore Bplger i
modsatte Retninger, vil der dannes staaende Bplger i den. Ved
Enderne, hvor Vanddelene kun kunne bevcege sig lodret op og
ned, bliver der afvexlende Bplgebjerg og Bplgedal; men i en Af
stand derfra af Bolgebrede dannes en Svingningsknnde, hvor
Våndet altsaa ikke stiger over Vandsfteilet.
Nedscettes i Canalen en noget bpielig Skillevceg, vil den kun
tildecls tilbagekaste de Bplger, som trceffe den, og tildeels for
plante dem videre. Det Samme skeer, naar man anbringer en fast
Skillevceg, som dog ikke naaer heelt ned til Bnnden.
391. Naar man paa en udstrakt Vcedskeoverflade frembringer
en Bevcegelse paa lignende Maade som i Bplgetruget, vil der
rundt omkring Utgangspunktet danne sig kredsformige Bplger.
Folger man en saadan Bplge med Viet, vil man see, at den
bliver lavere og bredere, jo lcengere den kommer bort fra Mid
pnnktet, og at den som Fplge af den styrre Brede vil faae en
stprre Hastighed, idetmindste naar Våndet er dybt. Snart bliver
den imidlertid saa lav, og Hastigheden saa stor, at man taber den
af Syne.
I det fyrste Bieblik, da Bplgerne ere frembragte, seer man
de hstieste Bplger inde ved Midpunktet; men snart efter ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
