Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 420. Lydens Hastighed i faste Legemer - 421—422. Lydens Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Bstlgebevcegelse.
Anden blot kradser med en Naal ved den anden Ende, vil man
hpre Lyden deraf. Lyd, som er frembragt i Luften, svcckkes meget
ved Overgangen til faste Masser, hvorimod Lnftsvingningerne let
kunne scette tynde Plader eller Strenge i Tvcrsvingninger. I
Reglen er Lydens Hastighed i de faste Legemer meget stor, men
der vil knn sjeldent vcere Leilighed til ligcfrem at bestemme den
ved Forspg, da det Legeme, hvormed Forsoget skal anstilles, maa
have en betydelig Lcengde. Et saadant Forsog er anstillet af
Bi ot med en af lernrpr dannet Vandledning, hvis Lccngde var
951 Meter — 3030 danske Fod. Ved hver Eude af Roret stod
en lagttager med sit Chronometer og bankede paa Rpret i aftalte
Meblik. Man hsrte to Lyd, een, som kom igjennem den faste
Masse i omtrent 0,3 Sccund, og en anden, som kom igjcnnem
Luften i Rpret i omtrent 2^- Secnnd. Ved en npmgtig Bereg
ning fandt man, at Lyden i Jernet havde en Hastighed af 3459
Meter eller 11025 danske Fod i Secnndct og ’altsaa var 10
Gange saa stor som Hastigheden i Luften. Senere have Wert
heim og Br egnet anstillet lignende Forspg med en Icrntraad,
der brugtes som Leder for en elektrisk Telegraph og var ofthcengt
paa Pcele i Lnftcn. Lyden frembragtes ved at slaae med en
Hammer paa de Pcele, der bare Traaden, og den kunde endnu
hyres i en Nfstand af omtrent 13000 danske Fod. De fandt,, at
Lydens Hastighed i Traaden var 3485 Meter eller 11104 danske
Fod i Secnndet. I det Fplgende vil blive omtalt, hvorledes man
med meget mindre Lcengder af Legemerne kan finde Lydens Hastig
hed i dem.
421. Hvor Lydbplgerne myde en Modstand, ville de deels
kastes tilbage ester de almindelige Love, decls ville de scette Mod
standen i Svingninger, der atter ville meddele sig til den omgi
vende Luft; men naar Modstanden er begrccndset, vil der ved
Kantcrne af den fremkomme nye Bplgesystemer vaa lignende
Maade, som det er omtalt ved Vcedskerne (397). Derfor udbre
der Lyden sig ikke «lene ligefrem, men ogsaa betydeligt til Siderne,
hvorvaa den daglige Erfaring giver os utallige Exempler.
422. Naar Lyden forplanter sig fra et Midpunkt ud i alle
Retninger, maa den svcekkes i samme Forhold, som Afstandenes
Qvadrater voxe; men da man aldeles intet Middel har til at
maale Lydens Styrke, vil man ikke ved Forspg kunne bekrcefte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
