Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 435—437. Knudeflader i Luften - 438—440. Svingning af Luftsøiler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svingninger af Luftftiler. 299
Noget ganske Lignende sinder Sted i Pladens Forlengelse,
da der fra dens modsatte Sider bcstandigt udgaae modsatte Bal
ger. Holder man Aret lige for Pladens Kant, hpres Tonen der
for ikke.
436. Settes en Stemmegaffel i Svingninger, vil der paa
samme Maade frembringes lignende hvilende Flader i den om
givende Lnft; thi medens der fra Mellemrnmmet imellem Grenene
udgaaer en fortcettet Lydbølge, vil der fra den ydre Side udgaae
en fortyndet, og der, hvor disse stpde sammen, oftheves’ Sving
ningernc. Man iagttager dette ved at holde en klingende Stem
megaffel tcet ved Aret; man vil da hyre Tonen stcerkest, naar
Planet igjennem Gaslens Grene vender hen imod Aret, eller
staaer lodret paa Limen til Aret, men i fire mellemliggende Stil
linger forsvinder Tonen ganske. W. Web er har viist, at disse
Knudeflader ere hyperbolske.
437. Naar man i en betydelig Afstand fra en Vceg bringer
en Klokke til at klinge eller frembringer en anden stcerk Tone, vil
der imellem den indfaldende og tilbagekastede Lyd danne sig et
Verelindgreb, som man kan iagttage. Det er nemlig i 413 viist,
at der i saa Tilfcelde i Afstande af -Z, Bplgebrede frem
komme Svingninger, som ei ere ledsagcde af Fortetninger og
Fortyndinger, i Afstande af Vplgebrede derimod
afverlende Fortcetninger og Fortyndinger udcn Svingningsbeve
gelse. Fjerner man sig nu langsomt fra Vceggen, vil Tonen afver
lende svekkes og forsterkes, saaledes at den nesten ganske for
svinder paa de førstnevnte Pnnktcr. Da den tilbagekastede Lyd
imidlertid er desto svagcre, den indfaldcnde desto sterkere, jo len
gere man kommer fra Veggen, ville Afvexlingerne blive svagere
og svagere og aldeles ikke kunne merkes i Nerheden af Lydgiveren.
Frembringer denne to Toner, ville de afvexlende forsvinde, saa at
Vexelindgrebet da viser sig ved en Forandring i Tonens Hpide.
438. Ved dette Forspg er Afstandcn imellem Lydgiveren og
Veggen ligegyldig, naar den blot er temmelig stor i Sammen
ligning med Bplgebredcn; men anbragte man Lydgiveren ved den
ene Ende af et i den anden Ende lnkket Rpr, vilde dette ikke len
gere vere Tilfeldet, fordi da hverken den indfaldende eller den
tilbagekastcdc Lyd i nogen kjcndelig Grad bliver svekket. Hvis
altsaa Rprets Lenge var H, H Bplgebrede, vilde Lydgive
ren befinde sig paa et Sted, som skulde vere i Hvile, og Luftens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
