Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 441—444. Orgelpiber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Orgelftiber. 303
igjennem en siirkantet Aabning, der, naar Luften er i No, ncesten
er ganste tillukket af Fjedercn, som er befcestet ved Aabningens
ene Raud, men dog kan svinge frit igjennem den. Indleder man
nu Luftstrpmmen igjennem Piben, vil Luften derinde fortcettes og
bpie Fjederen udåd, men idet Luften nu faaer Udvei, formindskes
Fortcetningen i Pibcn, Fjederen svinger tilbage ind igjennem Aab
ningen, afspcerrer for et Meblik Luftstrpmmen, drives derved udåd
og vedligeholdes saaledes i sine Svingninger. Pibens Lcengde
maa natnrligviis passe til den Tone, Fjederen for sig vllde give.
/^43. Efter den Theorie, hvis Grundtrcek vi her have angi
vet, skulde en aaben Orgelpibe vcere dobbelt saa lang som en luk
ket, der gav samme Tone, men Erfaringen viser, at den maa
vcere betydeligt lcengere. Dette hidrprer derfra, at Piberne kun
anblceses fra den ene Side, saa at Svingningsknuderue ei ligge
lodret mod Rorets Axe men ien stråa Retning. Paa Flpitepi
berne kan man ved at lade Mundstykket gaae rundt om Rpret
hceve denne Afvigelse. Det viser sig derved, at Lcebens Vrede
faaer Indflydelse paa Tonens Hpide, hvad man ogsaa let kan
overbevise sig om, da man ved at tildcekke en Deel af Mundstyk
kets Aabning bringer Tonen til at syuke.
S avart, som har anstillet mange Forspg over Orgelpibernes
Toner, anvendte hyppigst fiirkantede Piber af Trce. De vigtigste
Resultater af disse Forspg vare følgende: Indtager Lceben Pibens
hele Brede, har denne ingen Indflydelse paa Tonens Hside. I
det Gjcnuemsnit af Piben, som er viist i Figuren paa modstaaende
Side, ville derimod baade Lcengden og Breden have Indflydelse
derpaa. Var Lcengdcn mindre end sex Gange Vreden, fandt han,
at Tonens Hyide alene rettede sig efter Snittets Fladeindhold.
Tonen forandredes ikke, naar Lcengde og Brede ombyttedes.
444. Det er allerede ncevnt i 440, at Rorets Sidevcegge
deeltage i Luftens Svingninger og derved have Indflydelse paa
Tonens Hpidc. Dette har Sav art ogsaa oplyst ved Orgelpiber,
idet han dannede en saadan af Papiir, som var udspcendt paa
tynde Trcerammer. Saalccnge nu Papiret, var stcerkt spceudt gav
en saadan Pibe ncesten samme Tone, som en anden af Trce med
samme Lcengde; men naar han slappede Papiret, ved at udscette
det for Vauddampe eller befugte det, gav Piben en meget dybere
Tone, og han kunde endogsaa drive det saa vidt, at Tonens Hpide
formindskedes til af det Oprindelige.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
