Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 445—446. Musikalske Instrumenter - 447. Strengenes Medklingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Medtlingende Toner. 305
»
Fprste er saaledes Tilfeldet med Flpiten, hvor den smalle Luft
strsm treenger ud mellem Lceberne og klpves paa Blcesehullets
starpe Nand; det Sidste er Tilfeldet med Klarinetten, hvor en
tynd Lamcl scettcs i Svingninger, ved Oboen, hvor det er det
blpde Mnndstykkes Vcegge, og ved Valdhorn, Trompet o. s. v.,
hvor det er den Blesendes egne Leber, som scettes i Svingninger.
Tonens Hpide bestemmes naturligviis deels ved Anblcesningcn, deels
ved Lengden af den svingende Luftftile, der ved nogle Instrumen
ter, som Flstiten og Basunen, kan forlcenges og forkortes, ved
andre derimod er uforanderlig, hvorfor disse kun kunne frembringe
een bestemt Rcekke af Toner.
447. Strenge, som ved at scettes i Svingninger give samme
Tone, vise det mcerkelige Forhold, at naar den ene anspilles , de
andre ligesom af sig selv tone med. Grunden hertil er, at den
svingende Streng scettcr den omgivende Luft i Svingninger, men
disse atter i de andre Strenge frembringe en Bevegelse, som i
Begyndelsen kun er overordentlig lille, men siden kjendeligt for
storres, da Strengen udfprer sine smaa Svingninger netop i samme
Tid som Luftdelene, og de smaa Impulser, disse meddele den, alt
saa bestandigt bidrage til at forsterke dens Svingninger. Stem
me Strengene ikke ganske med hinanden, ville de fra den ene
udgaaende Luftsvingninger vel frembringe smaa Bevegelser i den
anden, men ester nogle Svingningers Forl^b ville de af Luftde
lene meddelte Impulser ikke lcenger treffe sammen med de frem
bragte Svingninger, de ville da komme til at svekke istedetfor at under
støtte dem, og i dette Tilfcelde ville Svingningerne af den anden
Streng ei kunne blive saa sterke, at de kunne hpres. er
dog ei alene, naar Strengene give den samme Grundtone, at den
ene kan bringe den anden til at klinge, men ogsaa naar den enes
Lengde er et vist Mangefold. af den andens, eller naar Lengderne
staae i et simpelt Forhold til hinanden, da saa idetmindste een af
den svingende Strengs hpiere Toner vil kunne fremkalde Sving
ninger i den anden Streng. )
Denne Meddelelse af Svingningerne finder ikke blot Sted
igjcnnem Luften men ogsaa gjennem de faste Legemer, imellem
hvilke Strengene ere udspendte. Naar man saaledes anbringer
en Trestang imellem Sangbundene af to Klaverer, som staae
over hinanden i forskjellige Etager, og spiller paa det ene, medens
Drsteds Physik. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
