Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 463—476. Tonernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Belgebevcegelse.
467. Forholdet imellem to Toner kaldes deres Interval,
og man seer, at dette i den diatoniste Tonestige ikke er det samme
for alle Nabotoner. Imellem (? og D, og 6?, og 5s er In
tervallet nemlig A, eller som det kaldes, en stor Heeltone, imel
lem Dog F
, 6og er det eller en lid en Heeltone, imel
lem Zog /?, /? og c er det eller en stor Halvtone. Imel
lem de angivne Toner indskydes endnu andre, der enten ere
as den foregaaende, eller as den efterfplgende, og dette Inter
val kaldes en lid en Halvtone. Saaledes fremkomme Tonerne
0.5.v., hvorved blot maa mcerkes, at Tonen
/s-K kaldes L. Ved saadanne Indsknd faacr man 12 Toner i
Octaven; den derved frembragte Tonestige kaldes den chroma
tiske. Det mindste Interval, et musikalsk Yre ordentligviis kan
skjelne, angives til §^, som kaldes et Co mm a.
Grundcn til at man har indfprt saamange Toner, er den, at
man maa have Midler til at gjpre hvilkensomhelst Tone til Grund
tonen i en mnsikalsk Tonercekke; men dette er, om man end havde
aldrig saa mange, strcengt taget umuligt, idctmindste ved de In
strumenter, der, som Klaveret, stulle beholde Stemningen i len
gere Tid. Det kommer da an paa at have saa mange Toner, at
man ved Hjcelft as dem kan komme de rette Toneforhold tilstrcek
keligt uccr. Men hvis man nu stemte Klaveret fuldkommen rigtigt
med (? som Grundtone, vilde Tonestigen for alle de andre Toner
blive meget urigtig. Man fordeler derfor Feilene paa alle de
andre Toner; den herved fremkomne Afvigelse kalder man Tem
peraturen.
468. En vellydende Forbindelse as flere Toner, som ftaa samme
Tid anspilles, kaldes en Akkord. Naar alle de Toneforhold, hvoraf
den bestaaer, ere consonerende, ikke blot med Grundtonen, men
mellem hinanden indbyrdes, saa kaldcs den en consonerende
Akkord, i modsat Fald en dissonerende.
En Akkord, som bestaaer af t^, F og 6, eller tilsvarende Tone
forhold, kaldes den store Treklang eller Dur-Treklangen.
Svingningsforholdene ere deri 1, H, hvilket er det samme som
4, 5, 6. Tåger man t? A« l?, eller tilsvarende Toneforhold, dan
nes den lille Treklang eller Mol-Treklangen. Svingnings
forholdene ere her 1, A, Z, hvilket er det samme som 10, 12, 15.
Svingningsforholdet mellem hvert Par af disse Toner, lader sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
