Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 463—476. Tonernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Vslgebevcrgelse.
hcengigt af deres Hpidc eudnu skjelne en Orden, som berocr paa deres
Varighed. Et uforviklet Exempcl herpaa seer man ved, en saa
dan Tcelning, hvor man udtaler hvert andet, hvert tredie eller
hvert fjerde Tal med fortrinligt Eftertryk. Man har herved ind
dcelt Lydrcckken i visse lige lange Afdelinger, Takter, og i nccr
vssrende Exempel er hvert af Talordene da en Taktdeel. Takt
bevcegelscn er som oftest langt mere sammensat. Man gjpr Takt
delene ulige lange ester deres Varighed. Dersom den lcengste
Taktdecl i en Lydrcekke f. Ex. vårede 2 Secunder, og denne toges
som Eenhed, saa vilde den, som ikknn vårede 1 Secnnd, vcere at
betegne som og saalcdcs gaacr man videre nedad til Taktdcle^
hvis Varighed er , har ogsaa Takter, hvis
Varighcd er to eller fire Gange Ecnhcden. Alle disse Tal til
kjendegive dog kun Forholdet imellem Varighedcrnc, og man kan
ikke fastscette nogen Tidseenhed, som stulde svare til Taktccnheden.
I en Tonefølge, som skal gaae nogenlnnde hastigt, kan f. Ex. den
Taktdcel, der betegnes som vare et halvt Secund, ved en lidt
mindre hastig Tonefplge derimod et heelt Secund. Men er ftrst
Varighcden af een Taktdecl given, fplge de andre af deres Tal
forhold til samme.
473. Man kan baade let og sikkert bestemme den Hnrtighed,
hvormed et Toncstykke stal udftrcs, ved at angive den Pcndnl
lcengde, til hvis Svingninger den Taktdeel skal svare, til hvilken
de andre henfpres. Er denne f. Ex. den, man kalder Fjerdedeels
Takt, og angives Pendullcengden til 8 Tom., saa menes dermed,
at hver Fjerdedeels Takt stal vare saa lcenge, som en Svingning af
et saadant Pcndul. Man danner sig et Pendnl, som er npiagtigt
nok til dette Brng, naar man forbinder en liden Blyklump med
en fim Traad, og afmaaler den fornodne Lcrngde af Traadcn.
Metronomct (sce 285) kan gjpre Bestemmelsen lettere, for saa vidt
det bcerer Inddelingen paa sig.
474. Man kan nu frembringe mangfoldige Afvexlingcr i
Takten, ved istedet for at scette to istedet for to o. s. v.,
og fordele disse paa meget forskjellige Maader i hver Takt, saa
at de ligelange Takter kunne faae ulige mange og ulige fordeelte
Taktdcle. Denne indvortes Forstjellighed i de lige Taktdele lader
man dog komme i en vis Orden igjen, saa at derved dannes
Taktperioder, hvoraf atter to eller flere kunne sammenfattes til
sterre Perioder. Denne Forening af Takter danner Rhytmns,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
