Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 12. Dec. - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N:r 12
NAUTISK TIDSKRIFT
1927
logg er rauste ut og gjorde derunder adskillig
skade paa skibet, resten sikredes og fortsatte til
bunkerpladsen Newport News og videre til
Aberdeen.
Mottagerne krævet erstatning for kastet last,
hvilket rederiet betalte efter at ha sökt
juridisk raad. Saksökte saa befragterne og fik
medhold ved distriktsretten, idet dommeren
ut-talte, at kastningen skyldtes baade at stuvningen
var uforsvarlig (improper) og at befragteren
videre hadde paastaat at den ikke paavirket
skibets sjödygtighet. — Appelretten fandt
denne avgjörelse urigtig. Da dommens indhold
kan paaregne interesse og være til veiledning for
baade skibsförere og redere, gives en
oversæt-telse av dette punkt:
»Det er sändt at naar befragterne indtar last
mot skibsförerens protest — paa slik maate at
lasten selv blir skadet eller skader anden last —
blir befragteren ansvarlig. Likesaa, naar last
som er omforenet indiastet paa dæk tapes ved
sjöfare, blir skibet ansvarsfri. — Vi er ikke
villig at utstrække dette til slik lastning som
gjör selve skibet usjödygtig, naar ingen sjöfare
mötes (no sea peril is encountered).
Distrikts-dommeren antok rigtig at skibet var usjödygtig
da det forlot Ship Island. Kastningen
foraar-sakèdes ikke av nogen sjöens fare, men av
skibets egen ustabilitet. Det gjör ingen forskjel
enten dette skyldes mængden eller stuvningen av
dækslasten eller ogsaa den omstændighet at den
störste ballasttank ikke kunde fyldes. Alle disse
grunde var under skibsförerens absolutte
kon-trol, og det var hans pligt at paase at de var
rigtige. Det var ingen undskyldning for ham
at befragteren utförte lastningen, paastod at han
skulde ta dækslasten, eller at besigtelsesmændene
gav skriftlig erklæring for at han kunde gjöre
det sikkert. Uten tvivl trodde de begge det.
Dette formindsket imidlertid ikke förerens
ansvar. særlig naar hensyn tages til det faktum at
han ikke selv trodde saa.
Rederiet söker dommen opretholdt av flere
grunde. De sier at garantien for sjödygtighet
var tilfredsstillet hvis skibet var sjödygtig da
reisen paabegyndtes i New Orleans, hvilket det
sikkert var. Hvis dette indrömmes, saa er der
dog ingen undskyldning for rederiet om föreren
derefter gjorde, eller lot andre gjöre skibet
usjödygtig.» –-
Det kan ikke noksom indskjærpes at hvad
sjö-dygtighed angaar, er det skibsföreren som er
ansvarlig — han alene. Men det staar ham frit
for — og har i praksis utviklet sig derhen i
större og större grad — at söke assistanse hos
eksperter, særlig da tekniske og havarieksperter.
Det kan alt efter omstændigheterne ogsaa være
hensigtsmæssig at sörge for at de assisterende
er retslig opnævnt — dette ordner sig alt efter
behovet i praksis, eksempelvis ved sjöretslig
be-sigtelse herhjemme. Ingen skibsförer kan være
fagmand paa alle omraader, det forstaar enhver;
men derför maa dog ikke begrepet om deres
suveræne ansvar for skibets sjödygtighet
for-kvakles. Man hörer av og til fra
skibsförer-hold uttalt at deres autoritet undergraves ved
at rederiet gir dem mæglere, ingeniörer,
rederiinspektörer og andre inspektörer ivold. Dette
beror selvsagt paa misopfatning. At et rederi
av ökonomiske hensyn finder det formaalstjenlig
at bruke visse slags eksperter er en side ved
driften. Disse eksperter kan dok ikke överta
noget ansvar for sj ödygtigheten, dette ansvar
paahviler skibsföreren efter alle sjöfarende
nationers lovgivning — Ruslands maaske
und-tat. Og som sagt ovenfor: Det ordner sig som
regel smukt i det daglige liv — hvis ikke er der
noget iveien. Og det blir da en sak for sig. De
klare linjer maa ikke utviskes.
A. R. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
