Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dens lndhold haver ret
Mit Sind saa vel fornøiet,
At jeg mig syntes slet
I Himmelen ophøiet;
men denne Digterinde stod dog lor dybt under ham til at kunne meddele
ham en digterisk Fornyelse. I lan var i saa 1 Ienseende væsentlig henvist til
sig selv, og her var ogsaa en Gemyttets Inderlighed og en Formens Lethed,
der satte ham istand til at arbeide under de ugunstigste Vilkaar; ja selv efterat
han var bleven hjemsøgt af de sværeste legemlige Lidelser kunde han synge.
Han led i de sidste Aar af sit Liv af en pinefuld Sygdom (Stensmerter),
fra hvilken først Døden befriede ham 1708), og om hvilken han selv siger:
»I sex Aar har jeg været svag
Og aldrig havt en rolig Dag.
Forløs mig nu, min fromme Gud,
Det syvend’ Aar af Fængslet ud!
Hver syvend’ Dag er en Sabhath,
Min Dag gjør klar, o Jesu, at
Jeg for al Møie engang maa
En salig Time hos dig faa!
Jeg, din Discipel, har Behov,
At jeg af Skolen faar Forlov,
Skarp Skolemester du har vært,
Men Gud ske Lov for hvert et Snert!
Min Sør. og Datter og enhver
Af Søskende og Slegtninger
Har seet, hvad Suk og modig Graad
Jeg her i Verden har udstaaet.
Og om min Pine fattes Prov
Og flere Skudsmaal har Behov,
Spørg hver en Stolpe og hver Bret
Som er udi mit Sengested.
Spørg Bjelkerne, i Huset er,
Spørg Døre, Vægge, Tag og Spær,
Spørg Bord og Bænke, de skal dig
Fortælle, hvor det er med mig.
Petter Dass kunde — som man ser — skrive eiendommeligt og rørende
om et Emne, der ikke i og for sig kan siges at egne sig for poetisk
Behandling. Men man kan ikke vente at finde Stemning i den øvrige Uendelighed
af Leilighedsvers, hvori han, som Tidens andre Poeter, gjorde sig skyldig.
Poesien har neppe lidt noget synderligt Tab derved, at den allerstørste Del
af disse Vers er forsvundne. Man har bevaret Titlerne paa 127, og disse
henviser for en stor Del Tanken til en Forgjængelighed, som ogsaa skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
