Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du Lange, som drages saa langt fra
den Val’),
Jeg dig iblandt Fiskers navnkundige Tal
Med gylden Bogstaver afmaler;
Hvo dig vil forskyde, han er ikke vis,
Du nyder hos fremmed’ alene den Pris,
At Vogen den gjelder en Daler.
Din Kro]) ei saa lidet i Vegten forslaar,
En sex eller otte paa Vogen kun gaar,
Slig I)vr er vel værd til at fange;
Dig sankes i Ryggen det levrede Blod,
Som naar det er koget, det smager vel
god,
Det kaldes Long-sttiven hin lange. —
Om Sø-Or men ved jeg ei megen
Besked,
Jeg haver ham aldrig med Øinene seet,
Begjærer ei heller den Ære;
Dog kjender jeg mange, som haver mig
sagt,
(Hvis Ord jeg og giver sandfærdelig Magt)
Han maa ret forfærdelig være:
Naar Julius gaar i sin fyrstelig Stads
Og Phoebus omvanker i Luftens Pallats,
Da lader det Dyr sig fornemme:
Der siges, han er af en saadan Natur,
Hvad Baad han fornemmer, det skadelig
Dj ur,
Han ilendes efter mon svemme.
Umaadelig sluttes hans Storlighed ok,
Det vel af Forfarenhed vises kan nok,
Thi de, hannem kommer i Møde,
Fortæller: han ligger i Længden udstrakt,
Som hundrede Læs var paa Havet udlagt,
Som Mødding paa Ageren øde.
Mig tykkes, han lignes maa Behemots
Magt
Samt og Leviathan, som holder foiagt
Al Vaaben og bævende Spidse;
Thi Jernet er hannem som Stelker og Hør,
Og Kobber som Kvisten, der raadner
og dør,
Det Gud os beskriver til visse.
Men hvorfore skal jeg bemøie mig saa
At grunde de Ting, som jeg ei kan forstaa?
Saa vend dig, min Musa, tilbage,
At teigne den Rest af alt svemmende Slag,
Som mangler i Skrifter at komme for Dag,
Og lad dig det ikke mishage! —
’) Val, en meget g ruml Vig; Langen
drages i dybe Fjorde eller paa Fiskegrunder ude
tilhavs.
Du springende Lax, jeg erindrer vel dig,
I strømmende Elver du lægges i Lig,
Hvor grummeste Fosse de bruse;
Hvor blinker din Skjorte som Sølvet i
Søm!
Hvad tvinger dig til at fremile mod
Strøm
Og fængsles i maskbunden Ruse1)?
Men ingen dig passer saa snedelig paa
Om Nætternes Skygge som Bonden hin
graa
Med lysende Næver og Lyster2).
Han ved meget vel om din Passer og
Gang;
Thi kommer han med den tre-forkede
Stang
Og Piken3) igjennem dig kryster. —
Du Sten-bit! hvi grimer4) saa ilde din
Flab,
Hvi est du saa skrubbed og fuld udaf
Skab?
Sig est du befængt med Frantzoser?
Du bedre dog bliver i Rønen end Sjun)5,
Er sagte6) saa god som indstoppet Kallun
1 Tarmers indviklede Poser. —
Men sig mig, hvad haver du, smidige Sil7,
Om Høsten at gjøre i Sanden med II,
Hvad haver du der at bestille?
Maaske at du derföre gyder i Sand,
At Rognen skal ikke bortskylles af Vand
Og Sæden forgjæves forspille.
Dog kommer du herlig vor’ Bønder tilpas,
De ved at opgrave din skjulte Pallats
Og kaster dig udi sin Bytte;
Saa sættes du paa deres Angler til Avn,
’) Redskab til at fange Fisk med, dannet
som en Sæk af Garn.
*) Bønderne der i Landet, som genienlig
ei fange I.axen uden om Natten i Elvene under
Vandfaldene, svøfier Nicver sammen og tænder
Ild udi, eller og skjære Spiker eller tynde
Stykker Fyrre-Trær, som de tænde an, og
kaldes Lyster, ved hvis Hjelp de om Natten
kan se, hvor Laxen staar i Elvene. (A. 1>.)
3) I’*ggen> Stangen.
4) D. e. hvorfor er den saa stribet og
smudsig (grimet, stribet i Ansigtet).
5) D. e. du vil vise dig bedre, end du ser
ud til at være; endnu siges: I)et er bedre i
Rynom end i Synom; Ron cl. Ryn, oldn. raun,
Prøve, Erfaring.
°) Sagte d. e. sagtens, ialfald.
7) Sil (Siil) en Slags smaa Fisk,
Amtno-dytes Tobiamis, Dansk: Tobis. Bruges til Agn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
