Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Fader annammed den Skaale med
Tak,
Og efter han hende til Bunden uddrak,
Lod han der en Daler i falde’);
Han derfra til Brudegoms-Mændene gik
Og dennem med samme Slags Hilsen
undfik,
Dernæst til de andre deslige.
Han lod dennem vide og venlig forstaa,
De ville dog ikke den Skaale forsmaa
Og hannem for ingen Del svige.
Saa sende han Bollen om Bördene fort,
Part kasted en Daler, Part kasted en Ori,
Smaa-Skillinger gaves af somme;
F.ndel lode storlig sin Rundhed bete,
Foræred i Skaalen en treffelig Ske,
Som nys fra Guldsmeden mon komme;
Men andre, som ikke ved Penninger vaar,
Beloved Foræring af Gjeder og Faar,
Et Heste-Læs Møg eller mere;
Og blev det ei Mykker-), saa blev det
vel Dræk 3),
Det er ikke heller at kaste saa væk,
Af saadant skal Jorden florere.
Nordlandspresten.
(Fragment af „Saltens Lelms Beskrivelse".)
Den Prest4) har een Kirke, han prædiker i,
For andre besværlige Reiser er fri,
Forskaanes at væde sin Trøie,
I den Sted at mange blandt Brestene maa
Fra Kirke til anden de Bølger hin’ blaa
Hver Søndag besværligen pløie;
Thi Nordland saaledes beliggendes er:
Guds Lov maa forkyndes blandt Øer og
Skjær
Uagtet al Fare og Møie;
Thi5) sker det og tidt, at en talendes
Mund
Maa søge sin Grav i den dybeste Grund
Og lukke blandt Fiske sit Øie.
Xaar Bollen eller Skaalen j
Bonde-Btyllupper gaar om Bordet, lægger enhver,
efter at han har uddrukket Skaalen, sine
Bnide-Gaver deri, de som ei formaa at give Sølv
eller Penger, lover et Creatur, som et Faar
eller Gjed, og de fattige love nogle l.æs Mog
til Brudgommens Ager. (A. D.)
*) Mykker i nordenfjeldske Dialekter
d. s. s. Mog (oldn. mykr).
:1) Dræk (ældre Dansk: Træk), Skarn.
4) Presten i Gillesskaal.
4) D. er derfor.
Dog bør vi vort Embed forrette med Lyst,
Betænke, det er vor Samvittigheds Trøst,
Om Gud os paa Vandet vil kalde;
Og dør vi paa Reisen til Kirker og Sogn,
Da føres vi heden paa Israels Vogn
Og for vores Herre maa falde.
Hvad vil en Guds Tjener bekymre sig ved,
At ham er udvalt en Begravelses-Sted,
Som Mennisken ikke kan finder
Om han ikke bæres af Venner her ud,
Han kan dog med Mose begraves af Gud
Og lukkes saa rolig derinde.
Vi bør ei med Jona forantjre vor Kaas,
Men reise saa længe, til Gud sætter Laas
For all’ vore Veier og Vandring.
Er Herren da kommen i Veiret og Vind,
Vi vil med Elia slaa Kaaben om Kind
Og vente vor sidste Forandring
Og sige med sidste Beslutning til Gud:
Velkommen, o Brudgom, at hente din
Brud
Og hende fra Fængsel udføre!
Jeg hidtil har været en reisende Mand,
Nu vil jeg dig følge, det snarest jeg kan,
Og lukke de yderste Døre.
Tilkomme dit Rige.
(Den tredje Sang i »Herrens Bon, Kad er Vor,
forfattet i ni Sange«.)
Sjimges som: Den Sjæl er vreid at prise.
I.
O Herre! lad dit Rige
Paa Jorden her nedstige
Med Kraft og Naadens Aand,
At løse Syndsens Baand!
Paa det man kan fornemme,
At Gud hos Folket bor,
Og at du, Gud, har hjemme
Hos dem, der paa dig tror.
Spør du: hvad er Guds Rige:
Det er ret kort at sige:
Indvortes Fryd og Fred
Med god Samvittighed;
Naar Aanden i os raaber
Et Abba Fader ud,
Og man alene haaber
Paa den almægtig’ Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
