Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endnu mærkeligere . var den Udvikling, som Videnskaben havde
gjennemgaaet i England. Her var det, at den begyndte at frigjøre sig fra
Theologiens Aag, og her begyndte den tillige at opstille Erfaringen som sit’
Grundprincip. Det berømte, af Holberg ofte omtalte kongelige
Videnskabs-selskab var bleven stiftet med det bestemte Maal for Øie at fremme
Videnskaben ad iagttagelsens og Experimentets Vei, og det havde givet Stødet
til en lang Række af storartede naturvidenskabelige Opdagelser, hvis
Toppunkt var Newtons Lære om Tyngdekraften som Aarsag til Planeternes
Bevægelse. Ogsaa til Filosofien overførtes den nye videnskabelige
Fremgangs-maade, idet Locke lod Studiet af den menneskelige Erkjeridelses Natur og
Grænser afløse den gamle formelle Tænkelære. Snart begyndte den unge
Kritik ogsaa at prøve sine Kræfter paa selve Theologien. De engelske
Deister begyndte at undersøge selve Bibelen og de religiøse Dogmer og
kastede dristig bort alt, som ikke kunde bestaa for Fornuftens og den nye
videnskabelige Aands Domstol.
Under sit toaarige Ophold i dette Land og ved senere at studere
de engelske Forfattere fuldendtes Holbergs aandelige Udvikling, og den
Gjerning, han efter sin Hjemkomst gjorde, var i væsentlige Punkter den
samme, som Voltaire en Tid efter udførte i Frankrig, den nemlig at
indføre den nye engelske Tænkemaade i sit Hjemland og derigjennem at lægge
Grunden til vort moderne Aandsliv.
Til Norge vendte Holberg ikke mer tilbage. Han drog til
Kjøben-havn, og efter en kort Reise til Tyskland, hvor han i Leipzig gik paa de
gammeldagse pedantiske Professorers Forelæsninger for at faa noget at le
af, fik han en Plads i en af de kjøbenhavnske Friboliger for Studenter.
Den, som vilde have Plads i Friboligerne, var forpligtet til at disputere; men
Holberg satte sig ud over denne Forpligtelse. Istedetfor fuldendte han sine
første Værker, der var af historisk, geografisk og retsvidenskabeligt Indhold.
Et af disse, en Fremstillig af Kristian den fjerdes og Fredrik den tredies
Historie, som han i Manuskript overrakte Kongen, skaffede ham Udnævnelse
til Professor extraordinarius, og skjønt dette ikke var andet end en Titel
med Udsigt til en lønnet Ansættelse ved Universitetet, naar der blev en
Plads ledig, var der dog mange, der forargedes over, at en Person, som
aldrig havde disputeret og derfor ikke kunde kaldes lærd, virkelig skulde
blive kaldt Professor.
Kort Tid iforveien havde han faaet et Reisestipendium paa 100 Rdl.
om Aaret, og nu drog han da afsted paa sin største Udenlandsreise. Han
drog atter til Holland, og derfra gik han paa sin Fod til Paris. Efter
halvandet Aars Ophold her reiste han til Rom, hvor han blev Vinteren over;
om Vaaren gik han tilfods gjennem Italien og Frankrig tilbage til Paris, og
derfra drog han tilbage til Kjøbenhavn den samme Vej, han var kommen.
Fra Frankrig modtog Holberg ikke nogen Tilførsel af nye Ideer;
1 .andet var nemlig endnu langt tilbage dengang. Det var nctop ved Slutningen
af Ludvig den fjortendes Tidsalder, og ligesaa glimrende som denne Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
