Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hold. I Ilcltcn og de Personer, han kommer i Berørelse med under sit
ufrivillige Ophold paa Øen Anholt, lod Holberg sin Samtid se sig selv i
Speil. Ingen Latterlighed blev skaanet, selv om den var aldrig saa
ærværdig, ingen Dumhed sparet, hvor anseet den end var, ingen
Samfundsklasse forbigaaet, hvilken Indflydelse den end havde. Om det saa var
Forfatterens Kolleger ved Universitetet, saa gav han dem til Pris for
Latteren ved at stille deres lærde Hanekampe i komisk Belysning,
Allerede Digtets første Bog, der udkom trykt som Gadevise i 1719,
vakte en umaadelig Opsigt. Den blev læst af høje og lave, rige og fattige,
læge og lærde; hos nogle vakte den Beundring, hos flere Forargelse; enkelte
lo og morede sig, andre satte et meget strengt Ansigt op og mente, at
Forfatteren havde gjort et skjændigt Stykke Arbeide. I)e brave
Kjøbstads-borgere læste og diskuterede Bogen paa Værtshusene, og naar Rentedagen
kom og Bonderne strømmede til Byen, brød Diskussionen ud paany; det saa ud,
som 0111 den aldrig skulde tage Ende; thi der var saa mange Meninger, som
der var Læsere. Ja selv frem til Tronen og Statsraadet trængte
Menings-udvexlingen sig, og baade Konge og Raad maatte sige sit Ord med i Laget
— med et Ord: ingen dansk Bog havde nogensinde vakt Mage til Røre.
Det var Eieren af Øen Anholt, som bragte Peder Paars« ind for
Statsraadets Dom. Han klagede til Kongen over Digtet, ikke blot fordi det
tog fat i Anholts Indbyggere, men fordi det i det hele taget var et
ugude-ligt og usommeligt Skrift, der drev Spot, selv med det allerhelligste. Det
fortjente at blive brændt af Bøddelen, og Forfatteren burde lide en haard
Straf, saasnart man kunde komme efter, hvad det var for en lumpen
Sinede-skriver, som skjulte sig bag det opdigtede Navn, hvormed Holberg havde
udstyret Titelbladet. Situationen var slet ikke at spøge med; men
heldigvis var Kongen og hans Raad lidt fornuftigere end Klageren, og Holberg
blev frifunden.
»Peder Paars« blev fortsat; men fuldendt blev den ikke. Dog kom
ikke dette af, at Forfatteren havde ladet sig skræmme af den ublide
Modtagelse, Arbeidet tildels havde faaet. Den komiske Aare, der saa pludselig
havde fundet sig et Afløb, lod sig nu engang ikke stanse af de
Forhindringer, den mødte paa sin Vej. Et Par Aar efter udkom en Samling
»Skjemtc-digte«, der blandt andet indeholdt et Forsvar for »Peder Paars« samt »Zille
Hansdotters Forsvarsskrift for Kvindekjønnet«, et mærkeligt Indlæg til Fordel
for Kvindernes Ligestillen med Mændene.
Samme Aar (1722) skrev Holberg ogsaa sine første Komedier. Det
ydre Stod til disses Tilblivelse gav Oprettelsen af den første danske Sfcene.
Et Fheater var allerede bleven bygget, og et fransk Skuespillerselskab, der
tidligere havde staaet i Kongens Tjeneste, havde forsøgt at give
Forestillinger der, da en af de franske Aktører lik den Ide at opføre Skuespil paa
Dansk. I en Fart fik han et Selskab af Dansker og Nordmænd samlet, og
i Holberg fandt man strax en fuldfærdig Lystspildigter, hvis Produktivitet
var saa overvældende, at han i Løbet af et Par Aar rystede et lielt Reper-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
