Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tale noget 0111 Hamborg; den Materie
kand flye os nok at bestille. Jeg har tit
tænkt paa hvoraf det kommer, at vi ingen
Stæder har udi Indien, men skal kiøbe
de Varer af andre. Det er en Sag, som
Bormester og Raad nok burte betænke.
R i c h a r t B ø r s t e n b i n d e r. Tal
ikke om Bormester og Raad, skal vi bie,
til de tænker derpaa, kommer vi til at
bie længe. Her udi Hamborg berømmes
en Bormester alleene deraf, at han kand
holde det lovlige Borgerskab i Tvang.
Heim a 11. Jeg mener, I gode Mænd!
at det endnu ikke er for sildig; thi
hvorfor skulde ikke Kongen af Indien
unde os saavei Handel som Hollænderne, [
hvilke har intet at føre didhen uden Ost
og Smør, som gemeenligen blir fordervet
paa Veyenr Jeg holder for, at vi giorde
vel, 0111 vi indgav et Forslag til Raadet
derom. Hvor mange er vi her samleder
Verten. Vi ere kun 6; thi de
andre 6 troer jeg ikke kommer mere.
Herman. Det er alt nok. Hvad
er jer Mening, Herr Vert r lad os votere.
Verten. Jeg er gandske ikke for
det Forslag; thi slige Reyser bringe
mange got Folk af Staden, som jeg har
en daglig Skilling af.
Sivert Pose-Kiger. Jeg holder
for, man hør see meer paa Stadens
Opkomst end sin egen Interesse, og at
Mester Hermans Forslag er det
ypper-ligste, som nogen Tiid kand giøres. Jo
mere Handel vi driver, jo meer maa jo
Staden florere; jo flere Skibe der
kommer hid, jo bedre er det ogsaa for os srnaa
Bedentere. Dog det sidste er ikke meest
Aarsag, at jeg raader til dette Forslag,
men Stadens Tarv og Fremgang driver
mig alleene til at recommendere saadant.
Gert Buntmager. Jeg kand
aldeles ikke samtykke dette Forslag, men
raader heller til Compagniers Oprettelser
paa Grønland og Strat Davids, thi
saa-dan Handel er Staden langt nyttigere
og bedre.
Frantz Knivsmed. Jeg merker,
at Gertes Votum sigter meer til egen
Nytte end Republiquens Beste; thi til
Republiqvens Beste] Stadens Tarv,
Almenvel.
de Indianske Reyser trænger man ikke
saa meget til Bundtmageren, som til de
Nordiske Reyser. Jeg for min Part
holder for, at den Indianske Handel
over-gaar alle udi Vigtighed; thi udi Indien
kand man undertiden for en Kniv,
Gaffel eller Sax faae af de Vilde et Stykke
Guld, som veyer ligesaa meget. Vi maa
mage det saa, at de Foislag, »’i gier
ind for Raadet, ikke lugter af egen
Nytte; thi ellers kommer vi ingen Vey
dermed.
Richart Børstenbinder. Jeg er
af samme Mening som Niels Skriver.
Herman. Du voterer som en
Børstenbinder; Niels Skriver er jo
ikke tilstæde. Men hvad vil den
Qvinde herinde r Det er min Troe min
Kone.
Scen. 2.
(ieske. CoIIegium Politicum.
Geske. Er I her, Dagdriver? Det
var nok saa got, at I arbeydede noget,
eller i det ringeste at I havde Indseende
med jer Folk; vi mister eet Arbeid efter
et andet ved jer Forsømmelse.
Herman. Tie stille, Kone! du blir
Frue Bormesters, før du veedst et Ord
deraf. Mener du, at jeg gaar ud for
Tiids-Fordriv ? Jo jo, jeg har ti Gange
meer Arbeyde end 1 alle udi Huset; I
andre arbeyde kun med Hænderne, men
jeg med Hiernen.
Geske. Alle galne Folk giør
ligeledes, de bygge som f Casteller i Luften,
og bryder Hiernen med Galskab og
Giækkerie, indbildende sig at giøre
vigtige Ting, da det dog i sig selv er intet.
Gert Buntmager. Var det min
Kone, hun skulde ikke tale [saa] meer
end engang.
Herman. Ey, Gert! det maa en
Politicus ikke agte. For et Aar eller 3
havde jeg smurt min Kones Ryg for
saadane Ord; men siden den Tiid, jeg
har begyndt at kige i politiske Bøger,
har jeg lært at foragte saadant. Qui
ncscit simulare, nescit regnare, siger en
gammel Politicus, som ingen Giæk var;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
