Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barselkonen. Else Skolemesters.
Else. Jeg takker skyldigst, Madame!
for den Ære og Honeur, hun har giort,
beviset og undt mig, at lade os vide og
tilkiendegive hendes Forløsning, hvilket
er mere, end mine Meriter kand meritere.
Jeg gratulerer og ønsker til Lykke af mit
Hierte, og forsikrer, vidner, og
conteste-rer, at det er een af mine største
Plai-sirs, Fornøyelser og Glæder at see
hendes Velstands Contentement; thi saasom
der altiid har været et troe, oprigtig og
uforfalsket Venskabs, Kiærligheds og
Amours Baand, der har sammenknyttet,
sammenheftet og forenet vore Huse, saa
bør og maa jeg glæde og fornøye mig
over Madamens Glæde og Fornøyelse,
ligesom det var min egen, hvilken at
være efter Contentement og Fornøyelse
er mig ogsaa en Contentement og
Fornøyelse. Thi jeg kand forsikre
Mada-men, at hendes Dyders Skilderie altiid
henger paa mit Hiertes Krog. Jeg har
Aarsag at elske Madamen saavel for
hendes egen Skyld som i Henseende til
hendes Broder, der har beviset mig saa
meget Got; thi jeg kand sige, at han
aldrig gaaer i Kramboden og tar en
Klædning op for sig selv, han jo ogsaa
tar en Kiole eller, reverenter talt, et
Skiørt op for mig.
Barselkonen. Hillemænt, da er
hun lykkelig.
Else. Det gaaer med mig, som det
gamle Sprickwort lyder.....
Barselkonen torrer Sveden af sig. Der
banker vist igien. Det er Øllegaard
Sværtfegers og Dorthe Knapmagers.
Sagte. Nu maa der komme saa mange,
der vil, af de urimelige Folk; thi jeg
har alt overgivet mig.
Scen. 8.
Øllegaard. Dortlie. Else. Barselkonen.
Øllegaard. Ey, Madame! til Lykke.
I parerer min Troe som en Maybrud.
I parerer . . . som en Maybrud] De
viser nem, paraderer som Fest-Dronningcn ved
Bøndernes Riden Sommer i By.
Ney see engang, Søster! hvor pyntet den
lille Taske seer ud — om Forladelse, at
jeg skiempter.
Else. Tienerinde, Madame!
Øllegaard. Ey see, Madame! er
hun her? Maa jeg bede hende om en
Priis Tobak? Hun pleyer altiid at have
noget, som er got.
Else. Jeg veed min Troe ikke.
Vil hun behage at prøve det?
Øllegaard. Det er af BalUers
Tobak.
Dorthe. Søster! mig synes, det er
af Franske Marias; jeg kiender nok
Kio-benhavns Tobak.
Øllegaard. Jeg min Troe ligeledes.
Af hvis Tobak er dette? Madame!
Else. Det er af Lo vises.
Øllegaard. Vil I nu kun smage
noget af min?
Else. Det er excellente Tobak; mig
synes, det er en Ascharah.
Dorthe. Det kommer mig for at
være en Slags Havane.
Øllegaard. Jeg skal ikke kunde
sige, hvilket af Delene det er; det er
mig soldt for Spadille.
Else. Har de gode Madamer intet
got Nyt?
Øllegaard. Ney ikke meget got;
men ont disværre hører man nok. I
har vel hort om den Kone, som har
født et Rokke-Hoved til Verden?
Else. Ney jeg har min Troe ikke.
Dorthe. Jeg skal fortælle hende det.
Øllegaard. Jeg kand nok fortælle
det selv. De taler begge paa eengang. Der
er en Kone jeg veed ikke hendes Navn,
for hvis Dor en stakkels Tigger-Qvinde
kom, og bad om noget til hendes smaa
Børn, men blev afviist med de Ord;
Paa Døren, du Kieltring! det var bedre,
at du i Steden for Børn havde bleven
forløst med en Rok, som du kunde have
spundet paa for din Føde.
Else. I gode Madamer! det er nok,
Baltzers Tobak] Hverken Baltzer eller
de strax efter nævnte Franske Maria og Lovise
kan nu med Sikkerhed paavises; men de
har utvivlsomt hort til Datidens bekjendte
kjøbenhavnske Handlende. — Kieltring]
1’rakkerskc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
