Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fodskammel, nemlig Jorden. Adskillige
Folk i Roskild spender alle deres
Hovedsener an paa at udfinde saadan Syns
Bemerkelse, Signification og Udtydning.
011 eg a a r d. Det var jo et
forskrækkelig Syn. Horte Barselqvinden den
Historie?
Barsel konen. Ney, Madam! jeg
ligger og tænker paa hvad jeg skal spise
til Aften.
Øllegaard. Ey, gav hun ikke Agt
paa den Historie? Den er min Troe
værd at hore; Madamen er saa god at
fortælle den igien.
Barselkonen. Ey, det giores ikke
fornødent at bemøye hende med at
repetere saadan lang Historie.
Dorthe. Vil Madamen ikke fortælle
den, saa vil jeg, hvorvel jeg kand ikke
love at fore den ud i saadan ziirlig Stiil
som hun, der har saadan en lærd Mand
som David Skolemester.
Barselkonen. Jeg vil min Troe
ikke umage nogen dermed.
Dorthe. Ingen Umag, Madame!
Historien var saadan - - -
Øllegaard. Jeg vil nok fortælle
den, Søster!
De fortæller Historien begge to. men i en
anden Stiil.
Barselkonen torrende Sveden af sig.
Der banker vist paa Doren; jeg troer,
det er Engelclie Hattemagers.
Øllegaard. Er det den
Pimper-nille? Hun sidder i Compagnier som
en Stotte, der har hverken Maal eller
Mæle. Lad os gaae, Søster! Far vel,
Madame! hold jer brav frisk.
Dorthe. Far vel! Du skal faae
Skam paa din Nakke, dersom du vover
dig for tilig op. Lad mig fole din Puls,
for jeg gaaer. Ja hun slaaer vel nok
paa det lille Spøgelse. Adiøs!
Else. Jeg maa ogsaa afbryde og
tage Afskeed, og ønsker af mit inderste
Hiertes Recess og Grund min høytærede
og høytæstimerede Madame en snar og
hastig Opkomst, Restitution og Forbedring,
iligemaade, at den kiære Livsfrugt, som
Himlens Godhed har velsignet hende
med, den lille devlige første Plante, som
Compagnier selskabelige
Sammenkomster. — Recess Yraa, J.onkammcr.
er sat i hendes Urtegaard, maa opvoxe
og fremspire de kiære Forældre til Glæde,
Contentement og Fornøyelse.
Scen. 9. Scena muta.
Engelclie Hattemagers. Barselkonen.
Engelclie kommer ind og gior en Compliment.
Barsel konen. Vær saa god og set
sig ned, Madame!
Engel che ney er.
l»ar se Ikonen. Ach jeg beder dog,
hun setter sig ned.
Engelclie neyer.
Barselkonen. Ach Madame!
hvor-til tiener dog den Ceremonie?
Engelclie neyer.
Barselkonen. Madame! jeg kand
umuelig taale, at hun staaer længere;
vil hun, jeg skal staae op for at node
hende?
Engelclie neyer, og setter sig, men taler ikke
et Ord; endelig staaer hun op igien, giør en Oom
pliment, og gaaer.
Barselkonen. Adieu, Madame!
Tak for hendes angeneme Compagnie.
Scen. 10.
Stine Iseiikrteiuuiers. Barselkonen.
Stine. Votre Servante, Madame!
Je vons gratule. Er det en Søn eller
en Dotter?
Barselkonen. Det er en Dotter,
Madame!
Stine. Jeg torde mafoi ikke blive
længere borle, hvorvel jeg var halvdeels
engrassered i Dag paa et andet Sted;
men jeg satte alting til Side for at
besøge hende, mon chcr umiet
Barselkonen. Jeg siger 1000 Tak
for hendes Godhed og Høflighed.
Stine. Det er ingen Complisance,
Madame! men en Devoir og Obligement
at besøge sine gode Venner, sær naar
de ere malat og upasselige. Jeg har
ellers gjort en Fisite i en anden
Barselstue i Dag.
Barselkonen. Hvor var den
Barselstue ?
Stine. Det er Fisenterens Kone,
hun har faaet en Søn, som affeetivement
er et amable Barn.
Barselkonen. Den Kone er
lykkelig i at faae Sønner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
