Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I gammel Adels Huus min Moder var en Amme.
Hun svarede: Du est et Skarn, en Skielm og Tyv,
Jeg er saa god som du, ja fast som slige syv.
(a) Hun raabte: Kiære Kat! vi kand ey bie meere,
Vi vove maa et Slag, vi Floden maa passere!
De derpaa ginge fort med saadan Tapperhed,
Som man fra Cæsars Tid ey haver hort og seed.
En ærlig Siæl slig Spot kand ikke længe liide;
Hun glemte Fare, Frygt, sat alle Ting tilside,
Flod, Skandser, Fiendens Magt hun agtede ey stort,
Kom over lykkelig, og skreeg: Nu er det giort(b)!
Med liige Tapperhed man saa dem længe striide,
Hvo Seyer skulde faae, man kunde ikke viide.
Hun offensive gik med el uhorligt Mod,
Forlangende at see hans Død og Hierte-Blod,
Med Hectors Force slog med begge sine Krykker;
Man tænkte ved hvert Slag en Tønde gik i stykker.
Han paa Tartarisk Viis nu rykked frem, nu løb,
Nu reyste Hovedet, 1111 bag en Tønde kiøb.
Ret som en Snegel, der nu kryber ind i Huuset,
Nu tager Mod igien, og kommer frem for I.iuset,
Saa denne tapper Mand nu fast usiunlig var,
Nu kommer for en Dag, og atter Hierte tar.
Da dette store Slag en Time havde varet,
Og man imidlertid sig ikke havde sparet,
Da see! hvad skeede da: man tvende Krager saae
I Luften holde still, og over Gunnild staae.
Hun over saadan Syn sig ikke kunde fryde,
Af deres Gang og Sving hun kunde strax udtyde,
At hendes Undergang og Fald forhaanden stod,
(c) Blev daane-færdig strax og tabte Helte Mod.
I gamle Eventyr hvo dreven er og øvet,
Den veed, at saadant Syn har mangen Helt bedrøvet.
(d) Ret som et Bierg-Trold, naar det Lys og Solen seer,
Forvandlet bliir til Steen, kand sig ey røre meer:
Saa Fyrighed og Mod hos Gunnild strax forsvandtes,
Ey varm Blodsdraabe meer i hendes Legem fandtes,
Thi dette fæle Syn all Ild af Kroppen drev,
Saa at hun fast til Steen, som Trold, forvandlet blev.
(a) Saaledes talle og Achilles udi Striden til sine Felt-Mccrre:
SåvØe te y.a\ liaXfe, tt/sxaut’j. réx-ia noSopyvi?» &c.
[Hum. Iliad. 10.]
Item Antilochus til sine Ileste, ibid. 23 Men dette bliver lier ikke saa meget outreret, som
hos Homemm, hvor undertiden Hestene svarer meget ziirlig, e. g. Aehillis Ileste, Iliad. 10.
Ja de græder undertiden, som over Patrocli Liig:
5e xXaio 1.
Horn. Iliad. 17.
(b) Jacta est alea! hvor til alluderes.
(c) Det gik denne gode Qvinde ikke bedre, end JuLurna hos Virgilium, hvilken,
forskrækket af saadant Syn, forlod Slaget:
— — — Talin’ possitm me opponere monstro?
Jam jam linqvo aciem. Ne me terrele timentem,
Obseenæ volucres; alarum vtrbera nuseo.
Virg. Æneii. 12.
(d) Tydske Joch: pi 239.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
