Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg veed ey hvem af to, tilbageholdt min Haand,
Da jeg. Madam! forladt og straffet med din Vrede
Besluttede at doe; min Kniv var af sin Skede,
Min Arm alt udstrakt var, jeg manglede ey Mod,
Doe var min fulde Agt, flyd! raabte jeg, mit Blod!
Men ingen Draabe flod. Man er som uden Sandser,
Naar man sig dræbe vil. Om derfor med et Pandser
Mod dette grumme Stod een dækkede min Barm,
Hvad heller nogen Geist tilbageholdt min Arm,
I den Forvirrelse jeg kunde ey erfare.
Grete.
Nu min Beskedenhed befaler mig at svare:
jeg kiender mig for vel til mig at bilde ind,
At hele Verden var udi et Kalve-Skind,*)
Fordi jeg byttet bort en Elsker for en anden;
Vel har jeg ofte hørt, naar jeg skal sige sanden,
At nogle Skionheds Træk mig gunstig Skiæbne gav,
Men saa hovmodig jeg dog aldrig blev deraf,
At mig i Sinde kom at holde for en Brøde,
Om ved mit Hiertes Tab min Elsker strax ey døde.
M a d s.
Ved din Beskedenhed min Brøde voxer meer,
Jo meere jeg dit Værd ved den forøget seer.
Grete.
Nu nok om dette talt, vend dig igien til Sagen.
M a d s.
Jeg har da tydelig, mig synes, lagt for Dagen,
Hvorlunde at en Aand, en Skiæbne eller sligt,
Var Aarsag, at jeg før ey efterkom min Pligt.
Men Skiæbne, Aand og sligt gior intet hen i Taaget,
Og med at frelse mig de vist nok meente noget;
Det noget gietter jeg, men om jeg gietler let,
Et Ja, et Ney af dig skal snart afgiore det.
Jeg troer, min gode Aand mit Liv har vildet spare,
Fordi den saae, min Nød ey skulde evig vare,
Fordi den saae, Johan tilsidst ved nedrig Sviig
Dig skulde lære ret at sette Priis paa mig.
Herom at sige meer var kun at spilde Tiden,
Og at fornærme dig, som alt for længe siden
Min Meening fattet har; beær mig med et Svar,
Hvoraf jeg fatter din.
Grete.
Hvad Skiæbnen budet har,
Var en Forvovenhed af mig at vilde hindre;
jeg har i denne Sag kun dette at erindre,
I Fald jeg giftes skal, da maa det skee i Dag,
Det ellers aldrig skeer.
Mads.
Min Tunge er for svag
Til min Erkiendtlighed og Glæde at udtrykke;
Læs af mit Øye-Syn min Elskov og min Lykke.
*) Smlgn.: »Han tykte, at Ilimmelen var i eit Kalvskinn 3: han var ganske forvirret.«
(I. Aasen: Norske Ordsprog.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
