Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi slaae for Konge og for Land,
Mens Armen Sverdet røre kan,
Vi trodse Kulde, Ild og Vand
Paa Jordens Kreds:
Vi leve vil og døe som frie,
Og med vor I.od da ere vi
Tilfreds.
Da med vor Lod tilfreds,
Da ere vi tilfreds.
Vi elske Frihed, folge dog
Vor Ordens Lov,
Enhver Ulydig er et Drog,
Og ham hans egen Broder slog,
Saafremt han ei til Hierte tog
Vor Ordens Lov.
Hver Agt paa sin Anfører giv,
Hvis ikke, da for Sverdet bliv
Et Rov.
Da bliv for Sverdet Rov,
F’or Sverdet bliv et Rov.
Men du, som og i Spidsen gaaer
For kiekke Folk,
Betænk, en Ærespost Du faaer;
Men hvis Du ei med Viisdom slaaer,
Du Gud og Land til Ansvar staaer
For kiekke Folk;
Hver Siel blant dem er dyrebar,
Og Slagnes Blod i Himlen har
Sin Tolk,
Og Slagnes Blod sin Tolk,
I Himlen har sin Tolk.
Saa ryk da op, du Nordmands Hær,
Følg Kongebud!
Du Herreskiold mod Fienden bær,
Og dine Venners Hevner er;
Ryk op, og seiersalig vær,
Følg Kongebud!
Soldat! fortien et evigt Navn;
Kom saa igien og tag i Favn
Din Brud!
Tag saa i Favn din Brud,
Kom, tag i Favn din Brud.
Norges Herlighed.
Boer jeg paa det høie Field,
Hvor en F’ind skiød en Reen med sin
Riffel paa Skien,
Hvor der sprang et Kildevæld,
Og hvor Ryperne plasked’ i Lien;
Jeg med Sang vil mane frem
Hver en Skat, som laae skiuit udi
Klippernes Rifter;
Jeg er glad og rig ved dem,
Kiøber Viin og klarerer Udgifter.
Klippens Top, som Granen bær,
Muntre Sieles Fristad er,
Verdens Tummel neden for
Til min skyehoie Bolig ei naaer.
Boer jeg i den grønne Dal,
Hvor en Elv løber let giennem skovrige
Sletter,
Hvor Løvhytten er min Sal,
Hvor den voxende Grøde mig mætter,
Hvor det muntre Faar og Lam
Tripper om, nipper Løv, og hvor Øxnene
boge;
Leer jeg hoit til Modens Kram
Og til Renter, som Rigdom forøge.
Fra min lave rolige Dal
Seer jeg mange Mægtiges Fald,
Sidder paa min Tue trvg,
Og udtømmer en Glædskabs Pokal.
Boer jeg ved den nøgne Strand
Paa en Holm, fuld af Æg mellem
rullende Bølger,
Hvor en Fuglehær paa Vand
Sild og Brisling og Morten forfølger;
Trak jeg da en Fiskedræt
Fuld af Rogn, saa min Baad var paa
Vei til at synke,
Og jeg saa blev glad og mæt,
Maa den Gierrige længe nok klynke.
Een Ret nok paa Nøisomheds Bord:
F’isken svømme! det var et Ord;
Derpaa drak jeg mig et Glas,
Sang og drak Fiskeriernes Flor.
Siunger Bierg og Dal og Strand:
Guld af Bierg, Brød af Dal, fuld af Fiske
fra Stranden;
Saa maa Tossen drikke Vand.
Skienker Viin udi Glasset til Randen.
Norges Land er ingen Ørk,
Glæden fodes og der udaf selve Naturen;
Være hvo som vil en Tyrk,
Sidde tørstig og vranten og Sturen.
Vi drak Norges Hæder og Held,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
