Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men see der kom en Ulv, bar i Kiæften
et Lam,
Nu lagde jeg Riflen til Kinden:
»Du skal, din Rover! faae Last og Skam,
Og saa brændte jeg paa,
Graabein ned falde maa,
Og see den vil jeg flaae!
Hei saa fall. etc.
Da kom der en Biergjuttul laskende frem,
Han brumled, jeg skalv som en Hare.
-Hvor ere de Fugle? tør du skyde demre
Sagde Trolden til mig.
»Nei forhast ikke Dig:
»Kun mod Ulv er min Krig.«
Hei saa fall. etc.
»Dræb kun Ulv, sagde Juttul, jeg giver
dig Lov,
-Min Gut! Du skal vorde belønnet,
»Hvad dig vil skade, skal blive dit Rov,
»Og i græsrige Dal
»Med din Jente du skal
»Nyde Fred i dit Valg.«
Hei saa falleralle ralle ralle rall rarera!
Epilog
(fremsagt i Bergen 1814. efterat Ifllands „Manden
af Ord" var opfort. »Som man vil se, hentydes der
til Kielerfreden og en mulig Forening med
Sverige).
Iaften er vor Mand af Ord kun Leeg.
Men see! hist Storm røg op; nu her for
Alvor spørges
Om Mænd — om Mænd af Ord —
Om Borger-Samfunds Pagt staaer fast i
Nord,
Ora Orden inden Borde kan besørges,
Da første Styrmand nu fra Roret veeg.
Vold rev det af hans Haand — det vil
vi troe;
Men vi optordre ham, idet han os
forlader,
Til Vidnesbyrd, at vi adløde ham som
Fader,
Og at kun Mænd af Ord i Norge boe ! *
Men ak! nu drev vort Skib som Vrag
for Bølger
Mod den for os afskyeligste Strand,
Som vinker os ind mellem Brud og Brand,
Som bag sin Trægaards Prunk vort
Fængsel dolger.
Dog — nu sprang op paa Dæk den
giæve Mand,
Som Under-Styrmand var,
Og raabte: »Hver, som Hierte har
Og elsker Frihed, Fødeland og Ære,
Og før vil vove alt end fremmed Lænke
bære,
Han følge mig! Vi holde af
Ad Havet til — om til vor Grav.
Saa skal vort Skibbrud dog al Verden
lære,
At Norge havde Mandskab inden Borde,
Som Storm og Hav og Døden trodse
torde!«
Vort Hurra steeg i Skye; det er en Mand
af Ord,
Som til vor Nod sit skiønne Hierte binder;
I Den Usling, han blant os frygtagtig
finder,
Den kaste vi flux over Bord.
Vi heise Seil i Top og duve til,
Vort Skib han styre kan og vil,
Og han skal see med Lyst, hvor det sin
Bølge bryder,
Hvor hele gamle Norge ham adlyder.
Han styre høit! — han veed, at inden
Bord
Det hele Mandskab er — kun Mænd af
Ord!
Dog, uden meer Allegorie:
Ham over Stiernerne velsigne vi,
Som saae vor Nød og os har sendt
En Christian Fredrik til vort Lands
Regent!
Ham følge Seier, Ære, Held!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
