Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Fasting.
Samtidig med Xordalil Brun levede Claus Fasting i Bergen. Brun
var en praktisk og djerv Natur, der nok skulde vide at skaffe sig Respekt
og Plads selv i det trangeste Samfund; hans bedste Evner var desuden —
som ovenfor sagt — saadanne, der samler og imponerer. Fasting var den
fine og fornemme literære Mand, der trækker sig sky tilbage i et Samfund,
hvis Horisont kun er »tre Alen«; hans ilovedevne var Satiren, der lettere
saarer end samler. Mens Xordalil Brun stadig var omringet af Tusinder, der
lyttede til hans Veltalenhed, lukkede Fasting sig inde med sine Bøger og
sine Savn. Fra sin Ensomhed sendte han Provinsialbladene« ud til en
Almenhed, som ikke anede, at den i sin Midte havde en af Datidens fineste
Stilister, og som — selv om den havde været vidende om denne
Kjends-gjerning — neppe havde folt sig smigret herved. Naar Xordalil Brun i sin
Mindetale satte sig til Opgave at bestride de Skygger, der trak sig op over
Fastings Middag, saa var Themaet passende valgt.
Fasting er Son af en bergensk Prest og født den 29de Oktober 1746.
Idet vi i forbigaaende bemerker, at han som femten Aars Gut tog Artium
i Kjøbenhavn og i 1768 theologisk Attestats, vender vi os til de to Perioder
i hans Liv, der staar skarpt afgrænsede og som har særlig Betydning i
lite-rær Henseende: Opholdet i Kjøbenhavn fra 1770 til 1777 og Livet i Bergen
fra 1777 til hans Død 1791.
Idet han for Alvor optræder i Literaturen, rammes han strax af en
Krænkelse. Han indleverer sin Tragedie »Ilermione til den danske
Skueplads og faar den forkastet af X. K. Bredahl. Det var vistnok besynderligt,
at den Mand. der senere antog Zarine«, vragede »Hermione«; men noget
virkeligt Værd har heller ikke denne sidste Tragedie. Det er sagt, at den
maaske var det bedste af hine slaviske franske Stykker, men Stivhed,
Tomhed og Unatur er dog dens mest fremtrædende Egenskaber. Den blev
udgiven 1772.
En ganske anden Kraft end i dette svage Arbeide udfoldede Fasting
som Recensent, hvortil hans Evner, Kundskaber og Omgang gjorde ham
fortrinlig skikket. Indgaaende filosofiske og æsthetiske Studier uddannede
hans Dømmekraft, og Xaturen havde skjænket ham den umiddelbare For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
