Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blev dækket med en Purpurkaabe;
O, hørte man strax Helten raabe:
Bedæk mig med et Skjold, at heele Verden seer.
At jeg fra Lacedæmon er.
Fasting solv var en af de Naturer, for hvem .Eren. Skjoldet er det
forste. 1 Iverken 50111 Menneske eller Forfatter har lian nogensinde kastet
det og flygtet fra sin Overbevisning; dette er ikke altid indbringende i
Verden, men i Doden har det en Fordel: bedre end at dækkes af
Kjærlighedens Kaabe er det at dækkes af sit eget Skjold.
Af „Provinsialblade’V
Indledning.
Basnage har sagt, jeg veed ikke
hvor, at, naar man forlod alle
Videnskaber alene for at lægge sig efter de
Skjonne, var det ligesaa daarligt, som
at forbrænde en Bye, alene for at redde
Portene.
Basnage har sagt en Sandhed, og
jeg er ham forbunden for, at han har
sagt den. leg skriver for adskillige
Læsere. Den ene, eller maaskee den storste
Deel, ville ganske vist tilgive mig, 0111 jeg
aldrig skriver i de skjonne Videnskaber.
Der er tillige, jeg veed ikke hvor faa,
eller mange, som i al Evighed aldrig
tilgav mig, om jeg nogen ’lid skriver over
andre. Jeg kan frygte for, at en
alvorlig .Mand, naar jeg forelægger ham, hvad
der ei svarer til hans — Briller eller
Paryk, vil svare mig, som
Mathematike-ren, da han havde læst Racines
Sørgespil: Nu hvad har han .vel beviist med
alt dette: eller at et vittigt Hoved, som
læser, hvad jeg har skrevet for dem, —
som ikke ere det, siger mig: »Jeg
sover, om I aldrig præker.«**)
Saa vanskeligt er det at skrive, naar
der skal udfordres mere til at skrive,
*) Texten efter I.yder Sagens Udvalg af
Claus Fastings Skrifter.
**) Et Svar af den bekjendte franske
Digter, Malherbe, til Erkebispen af Rouen, da
han vækkede ham, for at folge sig i Kirken.
end alene saa mange sunde Fingre, som
hos Rabner udfordres til en Eed.
Jeg er derfor meget undseelig ved at
fremstille mig for saa mange Læsere af
forskjellige Stænder, og en endnu
for-skjelligere Tænkemaade, som har gjort
mig den Ære at tegne sig for disse
Blade. Hvad skal jeg sige dem alle,
som de ikke veed bedre end jeg: Hvad
skal jeg lære den kloge Landmand, den
erfarne Embedsmand, den tappre
Krigsmand, og den lærde Geistlige: Jeg
planter aldrig Kartofler, jeg forstaaer
intet af Processer, endnu mindre af
Krigskonsten, og jeg er kun Kandidat i
Theologien. Jeg har sagt alt dette til
I dem, som har overtalt mig at skrive
disse Blade, og jeg igjentager det med
megen Oprigtighed. jeg tor slet ikke
bestemme mig for at undervise. Det vil
være mig nok, at jeg enten, paa en ikke
alt for kjedsommelig Maade, fornyer
Erindringen af, hvad man veed tilforn,
eller at jeg — ti! hoiere Eftertanke,
foredrager, hvad der, imod Formodning,
: skulde indløbe, — som man ikke veed.
Jeg vil regne mig lykkelig, om jeg, for
et Øieblik, nu og da, kan bringe
Land-j manden at glemme et Aars Misvæxt,
Dommeren hans Protokoller, og
Kjob-manden en forhøiet eller nedsat
Vexel-, kours.
Endnu er jeg ikke dermed
retfærdig-gjort. Jeg staaer endnu i Gjeld hos den
i Slægt, som læser alene for at fornøies.
Naar man vil omgaaes Konger, sagde
Æsop til Solon, maa man aldrig sige, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
