Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gode Gjerninger, og l>egge Dele burde ;
forenes, naar de skulde karakteriseres
som skjonne.
Lader os derfor alene indskrænke os
til den synlige Skjonhed, og betragte
nogle af de Dele, som udgjore dens
Væsen !
Farver ere i alle Lande Pobelens
Afgud og et non plus ultra af deres
0ienslyst, men de ere det ikke hos den
Kloge, eller hos en Mand af Sniag, som
har lært at kjende andre Skjonheder.
Lad den smukkeste af Wiedevelts eller
Pigales Stotter males med alle Regnbuens
Farver, i Lignelse af de brogede Uhyrer
i Kaalstykker, man hos os kalder
Haver; lad en Venus af Marmor, skjon
som han stiger af Bulgen, koloreres med
Zinnoberkjæver og Næver, mde som
Humre, som jeg engang til Straf for mine
Synder har oplevet at see den, og
denne Venus vil blive vederstyggelig,
som Medusa.
Men alle Farver anbringes ikke med
saa slet Overlæg. Farven hos en ung
Skjonhed, dette blændende Inkarnat,
dette straalende Purpur, indkorporeret
med Emaillens Hvidhed, og fordéelt i
rigtige Proportioner, som Malerne, efter
Cicero, beskrive den hos Apellis Venus,
denne Farve, sig^r jeg, gjor at en
Skjonhed fortjener dette Navn, og den er
alle Maleres Monster og Formaal.
Saa-ledes ere alle Mesteres Farver anbragte ;
saaledes fortrylle de ved deres Forhold
og Varietæt, de eneste Vilkaar, under
hvilke Farver kan tilegne sig Navn af
Skjonhed, hvorpaa de bedste Beviis kan
hentes af Naturen.
Lader os betragte Skyerne paa en
smuk Sommeraften i Solens Nedgang,
eller den skjonne Iris, naar den brækker
Solens Straaler, eller Tulippen i et
lilom-sterparterre, eller Farverne i ethvert
Prisma, og vi skulle finde, at deres
Skjonhed ikke straaler af deres Mængde,
men alene af deres lvkkelige ’Forhold.
Dette Forhold hur vaere alle Konstneres
Provesteen, som behandle Farver; det
bor tiliige være deres, som i vore Tider
skrive Love for Blomsternes Skjonhed,
og det vil være langt rigtigere end alle
tydske og holländske vankundige
Gart-neres bedragelige /Esthetiker.*)
Skjonheden i Formen ellei
Skabnin-gen hos begge Kjon er ligeledes et
Forhold, eller en Harmonie og
Overeens-stemmelse af alle Legemets I)ele. Hos
Fruentimmeret er det denne smeltende
Fiinhed, eller hvad de Franske kalde
Souplesse, og hos MandspersonerneStyrke
og Behasndighed, paa begge Steder
ud-deelte i rigtigt Forhold. Til det forste
Slags regne Malerne den Florentinske
Venus, den hoieste Fuldkommenhed af
al Fruentimmerskabning, og til det sidste
Slags den Farnesiske Herkules.
Saaledes, siger Pernety, udgjörde Polyklets
berpnue Stotte, som de gamle kalde
Regel en, en saa fuldkommen
Overeens-stemmelse mellem alle Dele, og et saa
rigtigt Forhold, at man slet intet fnndt
at udsiette derpaa. Denne Skjonhed i
Formen er ulige inaegtigere end alene
Farvernes, og gjor at man, c (eter is
pari-hus, ofte foretrcekker en Stotte for et
Malerie, maaskee alene fordi en Stotte
fra alle Sider viser flere Forhold, end
den blotte Overflade kan levere paa et
Malerie.
Skjonhed i Udtryk indbefatter en
rigtig Forestilling af alle Sjajlens
Operationer, saavidt de tilkjendegive sig ved
udvortes ’I’egn, eller af alle Sjrelens
Li-denskaber, disse Fornoielsers og
Smer-ters Modre, det menneskelige Hjertes
Tyranner, hvis Navn er Legio. Disse
alene udgjore Udtrykkets Skjonhed hos
en Konstner, enten de selv er skjonne
eller ikke, ligesom et Prisma meddeler
Farver, uagtet det selv har ingen.
Men ogsaa lieri er et Forhold
nod-vendigt for at bestemme Grasndserne,
som for een Konst ere mere
indskrajn-kede, end for en anden. Forfatteren af
Laokoon har tilstraekkelig beviist, at den
berumte Stotte under dette Navn slet
ikke kunde udtrykke Virgils bekjendte
Vers i al sin Styrke, uden at formilde
*) Schmaling og Weismantel har i T)
(Isklan (1 i disse Tider leveret Bidrag til en
Blomster-¡csthetik, bygget paa disse Grunde, som
fortjener alle Blomsterelskeres Bifald og
Op-mierksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
